rejsen er først lige gået igang (forsættelse på klar til en lang rejse)

Hoover indså først, at han skulle jage sammen med hende, da hun selv nævnte det. Det var jo latterligt. Hun var meget mere lydløs, end han var og brugte bue og pil. Han ville gøre sig selv fuldstændig til grin.
Da Taylor sagde, han skulle gøre, hvad hun sagde, gjorde han ingen indvendinger men nikkede heller ikke. Fulgte bare med Nomi, langt mindre lydløst pga. de mange tørrede blade, der lå spredt ud over det hele.

Taylor så efter Hoover og rystede lidt på hovedet. et lille lettet suk forlod ham og han fandt hurtigt frem til den hule han vidste de skulle tilbringe natten i. han gik ind.

//Taylor er lige på pause til efter jagten//


Nomi lyttede til Hoovers fodskridt der fik bladene til at knase og et svagt smil formede sig på hendes læber "hvad mangler du af vildt?" spurgte hun roligt og så kort tilbage på ham med sine kolde øjne. hvorefter hun så frem så sig igen og lyttede efter lyder far dyr. hun havde allerede sin bue klar og ville altid være parat til at fiske en pil op af hylsteret og klar til at skyde. denne dreng var lidt larmene, men det havde ikke stoppet hende før. så længe han kunne komme o i et træ og være helt stille så skulle alt nok gå.

"Øhm..." Hoover tænkte så det knagede over, hvilken ret han skulle servere. Han tænkte og tænkte indtil... kaninspyd! Han gengældte hendes blik og fortsatte, "et par kaniner. Og, hm..." han fik øje på nogle planter, han havde brugt før, som gav mere smag. Han samlede nogle af dem op, "dem her," og lagde de stærkt duftende planter i en lille stofpose, han havde hængende fra bæltet, han altid brugte til planter, grøntsager, krydderier mm.

Nomi nikkede kort og stoppede så op, imens hun lyttede efter alle de lyde der var i skoven "kravl op i et træ og hver stille indtil jeg siger til" sagde hun roligt og betragtede Hoover lidt. hvorefter hun lukkede sine øjne og lyttede igen. Hoover larmede meget med sine bevægelser, efter hendes mening, men når han kunne være stille ville tingene blive meget nemmere. hun snuste stille ind og holdte vejret lidt. hun kunne høre nogle små rasle lyde rundt omkring.. mus? egeren? måske kanin.. lydløst pustede hun ud og åbnede stille sine øjne. hun tog en pil op fra hylstret på ryggen og lagde den klar på buen, imens hun så lidt rundt efter stederne hvor rasle lydene kom fra.

Hoover følte sig ubrugelig, men nikkede bare og fik hurtigt kravlet op i et træ. Han var omkring fem meter over jorden, før han satte sig til rette på en tyk gren og så ned på buskene, da han også kunne høre lydene. Snart skulle de spise. Han var ærlig talt også selv ved at være sulten igen. Man brændte meget energi af på sådan en vandretur.

Cian, der havde kunne lugte mennesker langt væk fra, var gået hen mod lugten. Han hoppede ud fra en busk og lige ind på det lille område, hvor Nomi og Hoover var og sagde med en blanding af lystighed og omtågethed i sin stemme, "sig velkommen ti-- av!" hans lange hår sad fast i buskenes grene og blade, og mens han desperat prøvede at filtre det ud, sagde han børnefornærmet, "mit håååår, det sker hver gaaaang...~"

Nomi lyttede til de små lyde, men blev hurtigt distraheret af en lyd fa et større væsen og sigtede meget hutigt en stramt spændt bue med pil mod den fremmede der var kommet til området. hun lagde mærke til de små lyde forsvandt og det ville sige hendes bytte va løbet væk. hun så vredt på den fremmede og strammed buen endnu mere ud "du skræmte mit bytte væk" snerrede nomi vredt og så ikke ligefrem ud til at være tilfreds. hun hadede når nogle forstyrede hendes jagt på den måde. hun lyttede lidt efter Hoover og kunne sagtens høre hans åndedræt, men så ikke op på ham. hvis han kunne holde sig skjult for den fremmede ville dette gå meget nemmere.

Cian fik vredet sit hår fri og vendte sig så om mod hende med et uskyldigt smil. Han placerede sine hænder oppe ved siden af sit hoved med håndfladerne mod Nomi, så hun kunne se, han ikke havde nogle våben, stadig smilende med et smil, der havde formet sig til at være lidt mere lumsk, "det beklager jeg meget, unge dame," han nikkede en enkelt gang som hilsen og fortsatte med et drømmende og fjernt blik, "men jeg hørte jer, og... jeg blev nysgerrig~"

Hoover sad musestille og stirrede ned på dem. Burde han blive oppe i træet? Han virkede ikke som nogen slem fyr. Lidt mærkelig men harmløs.

Nomi sænkede ikke buen selvom hun kunne se den fremmede ikke havde nogle våben. hun stolede ikke på fremmede og havde kun tilladt Hoover at gå med hende fordi Taylor havde været der. hun så vredt på den fremmede og strammede buen endnu mere "hvem er du og hvad vil du os?" spurgte hun koldt og på ingen måde imødekommende. hun var ikke specielt glad for den fremmede lige nu, for han virkede mærkelig og ikke til at regne med og det var dett værste efter Nomis mening. hun ærvede sig lidt over at den fremmede havde opdaget Hoover også, det kunne avde hjulpet hvis han ikke vidste Hoover var der.

Cian klukkede af hendes hårde attitude og gik langsomt hen mod hende, "jeg er blot en rejsende. Jeg hedder Cian~" han stoppede først op, da han stod lige foran hende. Han bøjede sig en smule forover og kyssede pilens spids, rettede sig op og smilede fornøjet til hende, "og hvad med dig, unge dame, hvis hånd jeg ville kysse, hvis jeg havde muligheden for det...?"

Nomi træk ikke en mine, hun stod bare helt stille selv da han var kommet så tæt på at han kyssede hendes pil. hun sank en lille klump og overvejede at sinke buen, men gjorde det dog ikke. hvis nu denne fremmede var farlig og havde en trick i ærmet som kunne slå hende ihjel.. han var hvertfald ikke menneske det vidste hun "jeg er Nomi... jeg er skov bebor..." sagde hun stadig koldt, men valgte så at sænke buen og ligge pilen om i hylstret igen. hun havde altid sin evne i ærmet hvis den fremmede nu skulle gøre noget overraskende.

Cian lagde drømmende sit hoved på skrå og lyttede. Han smilede stort, da hun sagde, hun kom fra skoven, "årh, virkelig?" uden omsvøb greb han fat i hendes frie hånd med begge sine hænder, der var kolde som is og så bedende på hende, "så har du jo en form for hule eller hus her. Lad mig overnatte! Bebe! Bebe! Bebebebebe!"

Hoover løftede et øjenbryn. Sikke en sær én. Måske boede han i skoven og havde fået kuk på grund af ensomheden. Det havde man hørt før.
Men hun ville da ikke lade ham overnatte, ville hun?

Nomi mærkede tydeligt de kolde hænder og kulden brede sig lidt igennem hendes hånd og arme. hun så lidt tid på den fremmede og tænkte lidt over det. hun skulle jo allerede have to overnattende, men hvis den fremmede var i samme hule som dem kunne hun nemmere holde øje med ham, som virkede klogt, da hun ikke ligefrem var glad for han bare gik rundt i området uden hun kunne styrre hvad han lavede. stille træk hun sin lille feminine hånd til sig og så op mod Hoover og derefter på den fremmede "hvis du skal overnatte ved mig skal du lige vide der er regler... ingen ballade og du skal være væk når solen står op... jeg er ikke glad for mange gæster og jeg har allerede to å nakken... og når ja... jeg vil lige sige hvis du prøver på noget så kommer du ikke levende væk" sagde hun bare koldt og så igen p på Hoover "kom bare ned... vi skal videre igennem skoven for at finde nye bytte dyr alt lige her er skræmt væk" sagde hun roligt og stadig koldt, hvorefter hun igen så på Cian med et studerene blik. han var ikke menneske og han havde kolde hænder... det kunne tyde meget på en vampyr hvilket kunne gå hen og blive farligt.

Cian smilede stort og tilfredst, mens han kørte en tot hår rundt om en finger, "selvfølgelig, lille frøken. Tro mig, du lægger slet ikke mærke til, jeg er der. Stille som en mus, uskyldig som en nyfødt fe og fantastisk som en spand fuld af dragestøv~"
Han klukkede lavt for sig selv og så så op mod personen, der befandt sig i træet, da han blev nævnt.

Hoover blev så overrasket, da der pludselig blev talt til ham, at han var ved at miste balancen. Heldigvis fandt han den igen, kravlede ned og stillede sig ved siden af Nomi med blikket på den ny tilkommende, ".... hej."

Cian så på Hoover med et lille smil. Han var mennesket, det var helt sikkert. Hans lugt bevægede sig hele vejen ned i Cians lunger, hvilket fik ham til at bide sig i underlæben, "nå, så det er træklatreren. Nuttet~"

Nomi så lidt skiftene på de to drenge og rystede stille på hovedet. hun så så på Hoover og gav ham et form for blik, der viste at hun vidste hvad hun havde gang i hvorefter hun begyndte at gå "Cian... sæt dit hår på så det ikke sætter sig fast i noget igen.. du skal ikke skræmme flere dyr væk" sagde hun roligt og kørte en hånd igennem sit sorte lange hår. hun var nu meget sikker på at Cian var en vampyr, han virkede meget som en og ikke en helt ufarlig af slagsen, men hun havde klaret vampyre før, så det skulle nok også gå denne gang. med de lydløse bevægelser fik hun bevæget sig imellem træerne uden den minste lyd.

Hoover fjernede ikke blikket fra Cian, før Nomi begyndte at gå. Han luntede hurtigt efter hende. Så en enkelt gang tilbage på Cian.

Cian vinkede efter Hoover og tog så et stykke tykt tråd frem fra sin lomme, som han brugte til at binde sit hår som en løs hestehale. Han gik efter dem, hele tiden to meter bagi og med et drømmende ansigtsudtryk.

Hoover så igen tilbage på Cian og hviskede så til Nomi, mens de gik, "er du sikker på, han er ufarlig...?"

Nomi så lidt på Hoover ud af øjenkrogen og rystede stille på hovedet "han kan nemt være farlig... jeg har en fornemmelse af at han er vampyr..." mumlede hun stille og skævede lidt tilbage på Cian med et tænksomt blik. det kunne være meget farligt at havde ham i nærheden, men heller det en at han var et ukendt sted hvor de ikke anede hvad han fortog sig. hun så lidt frem for sig o lyttede efter de mindste små lyde. efter lidt tid stoppede hun op og gjorde tegn til dem begge at de skulle være stille. hun havde hørt en lyd, og hun var sikker på det var en kanin måske to. hun trak en pil op fra hylstret, satte den på buen og spændte buen ud, hvorefter hun siigtede med en busk. det hele foregik lydløst. hun satte sig roligt ned på hug og lukkede sine øje, imens hun lyttede efter lydene. hun kunne nok kun drabe en af de kaniner der var, men den anden anden kunne hun hurtigt fange. hun tog en lille vejrtrækning og slap så pilen. pilen fløj gennem luften og ramt etydeligt hvis noget.

Hoover fik en klump i halsen, da Nomi nævnte, at Cian kunne være en vampyr. Efter det havde han en brændende lyst til konstant at se sig tilbage. Holde øje med fyren.
Hans tanker blev dog forstyrret, da han fik tegn på at stoppe op. Han stoppede og så koncentreret på busken, lyden kom fra. Det gav et sæt i ham, da han kunne mærke en ånden i nakken.

Cian var også stoppet op. Han stod lige bagved Hoover og indhalerede hans duft. Han rykkede sit mund helt tæt på hans øre, da pilen var skudt afsted, og hvislede stille, "hun er en god skarpskytte, hm?~"

Hoover svarede ikke. Det løb ham koldt ned af ryggen, og selvom han mest af alt havde lyst til at stikke af, blev han stående af frygt for at lave larm, så Nomi ville blive vred på ham.

Nomi ventede på der ville komme en kanin løbene eller nogle flere lyde, men der var helt stille. hun så liidt på de to drenge og blev lidt overrasket over Cian stod så tæt på Hoover "Cian... hold afstand til drengen..." sagde hun roligt, hvorefter hun gik hen til busken og rodede lidt i den. et lille smil formede sig på hendes læber, pile havde ramt begge kaniner. hun tog dem op, så de stadig sad på pilen og vidste Hoover dem "har du brug for flere?" spurgte hun roligt og smilet der havde siddet på hendes læser var forsvundet igen. hun holde hele tiden øjn med Cian i øjenkrogen, da hun ikke ligefrem var glad for han havde stået sp tæt på Hoover. det gjorde kun hendes mistanke om at han var vampyr endnu større

Cian blik vandrede hen på Nomi, da hun snakkede til ham. Han rykkede sig et halvt skridt væk fra Hoover og smilede uskyldigt med et strejf af flabethed, "vi snakker såmænd bare om, hvor dygtig du er~"

Hoover følte en utrolig lettelse, da Cian fjernede sig fra ham, dog var han stadig opmærksom på enhver bevægelse fra hans side. Da Nomi snakkede til ham, løftede han hovedet og rystede hurtigt på hovedet, "nej, to er godt. Med mindre selvfølgelig," han så på Cian med et tomt blik, "du spiser med?"
Hvis han svarede nej, ville de være endnu mere sikre på, han var vampyr. De færreste personer sagde nej til mad, men alt andet end blod var som rådden mad for vampyrerne.

Cian fik det helt dårligt ved tanken. Kaninkød... bwadr! Men han smilede bare, lagde hovedet en smule på skrå og svarede drømmende, "jeg har spist. Ellers mange tak, nuller~"

Nomi så kort på Cian og sukkede stille, hvorefter hun så på Hoover "godt... sp lad os komme tilbage til Taylor" sagde hun roligt og så så igen på Cian "og tak for komplimenten.. " sagde hun så roligt med et svagt smil. hun var nu mere en sikker på han var vampyr og det ville være en god idé ikke at gøre ham sur. hun trak kaninerne af pilen og lagde den om til de andre i hylstret, hvorefter hun tog et smalt men langt stof op fra sin læder pung der sad i bæltet. hun bandt kaninerne fast og bandt soffet med kaninerne om sin overkrop, hvorefter hun gik forbi de to dreng "kom så.." sagde hun roligt. du skulle de endelig hjem og hun skulle have mad. det var nu en meget rar tanker også kunne hun også få snakket lidt med Taylor om, om denne Cian var farlig eller ej. hun gik tilbage mod hvor hun havde mødt Hoover og Taylor.

Cian blinkede til Nomi, "jeg siger bare sandheden. Jeg taler altid sandt. Det er godt at tale sandt... thehehe~"
Han så efter hende, da hun gik forbi dem, og så så på Hoover, der stirrede mistroisk på ham, hvilket fik ham til at fnise lidt.
Han sendte Hoover et luftkys, "kom, nuller~" og gik så med Nomi.

Hoover fik en smule kvalme. Luftkys... 'nuller'... hvad var der galt med ham?
Han sukkede lavt og fulgte med. Han savnede Taylor en smule. Godt nok var han lidt af en nar, men han følte sig mere... mere tryg sammen med ham.

Nomi rystede lidt på hovedet af at Cian blev ved med at kalde Hoover Nuller og altd et med at sige sandheden. hun så lidt rundt i skoven og regnede med at Hoover kunne klare sig selv, men hun så sig da en gang imellem tilbage da det egentlig ikke ligefrem virkede som om Hoover var så tryg ved noget lige nu. hun sukkede lidt af sig selv og så frem for sig. efter lidt tid nåede hun frem til et stort krat. hun fjernede nået af det til side så et hul dukkede op. man kunne se nogen lyd inde fra hulen af og en glad mand synge nogle gamle sømand sange. Nomi rystede svagt på hovedet og holdte krattet til side så Hoover og Cian kunne gp ind "Taylor... hold din mund" sagde hun roligt og lige med det samme blev der stille i hulen

Taylor havde fået tændt et fint bål i hulen og sad lænet op af klippe væggen. flammerne var ved at blive til gode gløder til at kunne lave mad ved. han havde sidder og hyggeligt lidt selv og sunget. men var blevet helt stille da han havde hørt Nomis stemme. han kunne fornemme det ikke kun var nomi og Hoover der var derude, men han tænkte ikke rigtig nærmere over det .

Hoover løftede et øjenbryn, da han hørte Taylors stemme. Han... sang? Han sukkede lavt og skulle til at gå ind, da han blev puffet væk af et par kolde hænder.

Cian der før kun havde været optaget af Hoover, hørte sangstemmen inde fra hulen, og fandt den utrolig forførende. Han puffede Hoover til side og skyndte sig ind og blev mødt at et fantastisk syn.
Han stirrede med store, forelskede øjne på manden, der sad lænet op af klippevæggen. Bålet gav hans hudfarve et smukt, blødt skær og... nøj, hvor han duftede godt. Himmelsk. Nærmest guddommeligt.

Hoover der næsten havde mistet balancen gik fornærmet ind i hulen efter Cian. Han fik øje på Taylor, "hey, Taylor," og skulle til at sætte sig, da han fik øje på, hvordan Cian stirrede.
Hoover så fra Taylor til Cian og løftede endnu engang sit øjenbryn. Hvad var der galt med den vampyr-særling?! Hvorfor stirrede han?!

Nomi rystede lidt på hovedet af Cians barnlighed og gik ind efter Hoover. hun dækkede hulet godt til og så så på de tre drenge. dette kunne blive en lang og træls nat. hun sukkede stille og satte sig ned lidt væk fra bålet "Hoover du begynder bare" sagde hun roligt og så lidt tid p Cian.


Taylor stirrede underligt på Cian og havde der lidt skidt med den fremmede stirrede sådan på ham. han så så på Hoover og derefter på Nomi "hvem er det og hvorfor er han her?" sagde han lettere forvirret og så så op den fremmede igen. han følte sig ikke ligefrem tryg ved den fyr, for han virkede bare alt for sær til han kunne overskue det. han prøvede at ignorere blikket lidt men det var lidt svært da det var rimelig intens.

Hoover løsrev sit blik fra Cian og så på Nomi i stedet. Han nikkede en enkelt gang og tog kaninerne. Han satte sig på jorden, tog sin kniv frem og begyndte at skære kødet fra, imens han stadig småfornærmet sagde, "Cian. Han skal sove her i nat."

Cian bed sig forførende i underlæben og luntede hen til Taylor. Han satte sig ned ved siden af ham, så tæt på ham at deres arme rørte hinanden, "phew... her er lidt trængt, hva'?~"
Han rev snoren ud af sit hår og forsøgte på at svinge det yndefuldt omkring men endte bare med at ramme Taylor i hovedet med sine lange, brune totter.