rejsen er først lige gået igang (forsættelse på klar til en lang rejse)

Taylor gik et lille stykke ind i byen, men så han stadig kunne holde øje med byen. han hoppede op og greb fat i en gren, hvorefter han svang sig op og satte sig lænet op af træstammen. han så mod byen og ventede på Hoover ville komme med sin hest. Taylor håbede han snart vil komme for han ville bare igang med denne rejse så de kunne få alt dette opklaret og han selv også vil kunne får oplyst hvorfor han aldrig har hørt om en lille bror.

I midlertidigt havde Hoover skabt problemer for sig selv. Han kom løbende ud fra byen med et stjålet æble i hånden og sin gamle hest på slæb, der så noget fornærmet ud over at blive kostet sådan rundt med, "kom nu, Raina! Lad være med at være en dramaqueen lige nu!" han var ved at opgive, da han hørte en høj mandestemme råbe et godt stykke bag ham og trak så videre, mens han desperat så sig omkring efter Taylor, "Taylor! Hvor er du?!"

Taylor så Hoover komme fra byen af og rejste sig op på grenen. han så ned på ham og rystede svagt på hovedet da han hørte ham råbe "her.. hvad er der sket?" spurgte han roligt og hoppede ned fra træet. han landede elegant på jorden og lagde armene over kors. hvis den lille møgunge havde stjålet mere burde Taylor virkelig aflevere ham til vagterne, men det kunne han vel ikke tillade sig at gøre med sin bror vel? eller mulige bror. han sukkede dybt og så på Hoover og den gamle og tydelig modvillige gik med.

Hoover så lettere forskrækket på Taylor, så på grenen og så på Taylor igen, overrasket over at han sad der, "jeg, uhm..." han vidste ikke, hvad han skulle sige, før mandens stemmen var varselstruende tydelig, "ikke tid til at forklare, kom nu!" han trak Raina videre og løb så hurtigt, som hun tillod, videre længere ind i skoven

Taylor hørte en vred mand og fik så øje på ham. helt ærligt. han rystede stille på hovedet og så lidt tid efter Hoover, bestemte sig så for at gå med, men i en rolig gang "jeg kan også bare betale for hvad du nu har taget?" sagde han højt nok til at vide Hoover nok skulle høre ham. Taylor ville ikke gå sammen med en tyv så hellere betale for hvad det nu kunne være en lille møgunge havde taget. han så lidt tilbage på manden og grinte lidt for sig selv. sikkert det dumme æble Hoover lokkede sin hest med. Taylor stoppe op og vente sig om "hey du.. hvad har drengen taget?" spurgte han roligt manden om og stod med sine hænder dybt begravet i sine lommer

Hoover kæmpede med at få hesten til at løbe med sig, mens han kiggede på Taylor ud af øjenkrogen. Hvorfor gik han så langsomt? Ville han gerne fanges?! Sikke en idiot...
Da han pludselig stoppede op, kunne Hoover mærke blodet stige ham til hovedet i frustration, "h-hvad laver du?! Kom nu!"
Manden nåede op til dem, forpustet og svedende. Han så vredt på Hoover, der prøvede at gemme sig bag hesten, "den knægt der... huff huff... han stjal et æble fra mig!" han vendte sin opmærksomhed mod Taylor, "hvis det ikke bliver betalt, afleverer jeg ham til vagterne i en ruf!"

Taylor rystede opgivende på hovedet og så over på Hoover "har du glemt jeg er dusørjæger knægt? at stjæle er ikke tilladt så længe du skal ses med mig" sagde han bestemt og så så på manden igen "de må du undskylde.. jeg skal nok snakke med ham.. her har du for æblet" sagde han roligt og rakte en nogle kobber mønter hen til manden, som meget gerne skulle være rigeligt for et lille æble "jeg beklager problemet" sagde han roligt, vente sig om og gik forbi Hoover "kom så lad os gå..." sagde han så lidt flabet og så overlegent på Hoover.

Manden tog pengene og gryntede fornærmet, da han en sidste gang sendte Hoover et vredt blik, før han gik tilbage til byen.
Hoovers øjne fulgte Taylor, da han gik forbi ham. Han klappede undskyldende Raina i siden og gik så også videre.
"Vi kunne sagtens have løbet fra ham og sparet de penge..." mumlede han mopset og så på de utallige tykke træstammer, de gik forbi. Et egern kravlede lydløst op i trætoppen med en nød i munden.

Taylor sukkede opgivende og så lidt på Hoover "hvor mange gange må jeg minde sig om jeg er dusørjæger.. jeg holder mig til loven og det var ikke så slemt et beløb.. og hvorfor skulle du overhovede have et æble med dig?" spurgte han så og så frem for sig. hesten er vel opdraget til at følge med ligemeget hvad? han sukkede svagt igen og så så på det smukke natur de gik igennem. dette kunne blive en lang og trættende rejse eller så ville det blive en rejse med en del forståelse. han håbede på det sidste men regnede ikke med noget positivt, for allerede nu var de jo små irriteret på hinanden "jeg kender en der har en hule som vi vil komme forbi omkring aften tid hvis vi holder et godt tempo, der kan vi sove.. du ville skaffe mad ik?" spyrgte han så og så på Hoover igen.

"Jeg var sulten..." svarede Hoover bare med en lav mumlen. Det kunne godt være, Taylor var vant til ikke at få mad, men det var Hoover ikke. Tre måltider om dagen. Det behøvede ikke være fint. Dyrt. Smage fantastisk. Han skulle bare have noget i maven.
Hesten var begyndt at følge med uden noget bøvl, nok fordi de endelig gik et roligt tempo, hun kunne følge med i, da Taylor snakkede igen. Hoover løftede hovedet en smule, dog stadig uden at se på sin bror, "jo, jeg finder noget godt."

Taylor nikkede stille og så lidt hen på ham "så køb næste gang...her" sagde han roligt og kastede en lille pose med en smule mønter i "gem dem til en eventuel næste gang du skal til Negare for at sælge fisk" sagde han med et venligt smil på læben og så så frem for sig igen. han så lidt mod himlen og grinte svagt "det lyder godt... trænger også til et godt måltid" sagde han roligt og køre en hånd igennem sit hår. han gjorde hvad han kunne for at der kunne være en positiv stemninf... og han prøvede at virke som en god bror. i løbet af natten havde han tænkt over det der var sket og havde valgt at prøve at virke mere.. broderlig, det var dog ikke det nemmeste for ham.

Hoover så på posen og kunne hører mønterne klirre. Han forsøgte at holde en lille rødmen tilbage, da han lagde posen i lommen sammen med sin egen pose penge.
Hoover var overrasket over, at Taylor rent faktisk forsøgte. Forsøgte på at være rar og behandle ham som en bror, og det var selvom, det ikke engang var hundrede procent sikkert, at de var brødre.
Han tog mod til sig og gik helt op på siden af ham i stedet for bagi og sagde så med et lille, akavet smil, "tak, Taylor."

Taylor hørte Hoovers skridt da han kom op ved siden af ham og så så på ham med et roligt smil "du behøver ikke takke det er vel det en g...en god bror gør ik?" spurgte han små drilsk og smilte skævt til ham. han så så frem for sig og tog en dyb vejrtrækning af den friske luft, hvorefter han pustede tungt ud "hvad vil du så lave til os af mad?" spurgte han så med en lille nysgerrighed og skævede lidt på sin mulige bror. det gik da okay? men Taylor arbejdede nu også for det. han håbede på det ville blive ved med at gå godt.

Hoovers smil blev lidt mere 'rigtigt', efter Taylor havde svaret. Måske var han ikke så slem. Okay, han gik måske lidt meget op i sit job. Og han blev hurtig sur. Og han var nok også lidt for glad for penge. Men bortset fra det, var han... tja... i hvert fald ikke ulidelig at være sammen med.
"Jeg fanger noget, når vi holder vores første pause," han fik øje på endnu et egern og fortsatte, stadig med blikket på det, "egernkød smager godt. Og så med lidt grøntsags suppe. Hvad siger du til det?" han så igen på Taylor med et forventningsfuldt og lettere barnlige blik.

Taylor betragtede det barnlige blik lidt og begyndte bare og grine. han kiggede hen på egernet og rystede stille på hovedet "efter den... det lyder godt" sagde han bare med et lille grin og kørte en hånd igennem sit hår. egern med grøntsagssuppe det lød nu meget lækket, bedre ind så meget andet han havde spist siden han var hjemme ved sin mor sidst. hvilket var længe siden. han rystede lidt på hovedet af sine tanker og så så på Hoover. han mindede sådan om deres mor, det var helt uhyggeligt. Taylor så lidt ned i jorden og smilte glad for sig selv. tanken om at se hans mors udtryk når han kommer hjem med en mulig bror var sjov.

"Som sagt; først når vi holder en pause. Du siger bare til, når du er sulten nok. Selv er jeg ikke så sulten," Hoover tog en bid af sit æble og smilede flabet til Taylor, "ikke mere i hvert fald."
Han slap Raina, så hun kunne gå frit. Hun var efterhånden gammel nok til at vide, at hun ikke skulle stikke af, så hun fulgte langsomt med dem, stoppede kun op for at spise et par græstotter.

Taylor så lidt på ham og rystede lidt på hovedet "jeg har arbejdet hele natten, så jeg venter bare på du er sulten nok" sagde han med et svagt grin og så frem for sig igen. han havde jo haft en lang nat uden søvn og mad og de havde da gjort ham lidt sulten, men han havde prøvet det der var værre dog. han så lidt tilbage på hesten "jeg synes næsten det æble skulle gå til din hest der" sagde han roligt og så kort på Hoover, derefter frem. han sukkede stille på sig selv og smilte derefter svagt.

Hoover drejede sig en halvomgang, så han gik baglæns, "hm... du har nok ret," han stoppede op og gav hesten resten af æblet, der forsvandt med det samme, "ja, det var godt, Raina. Dygtig pige..." han klappede hende og småløb op til Taylor igen.

Efter mange timer samt to spisepauser, var det ved at blive godt koldt. Hoover rystede under kappen, han havde svunget tæt omkring sig og så så op på himlen gennem trækronerne. Stjernerne var klare den aften og månen var fuld. Godt der ikke var varulve i den del af skoven. Det kunne ende katastrofalt.
Raina prustede utilfreds. Hendes allerede langsomme skridt var blevet endnu langsommere. Hun var træt og udmattet. Ligesom ejeren.

Taylor var ved at bliver godt træt efter den lange dag og det var ved at blive ret tydeligt at han var træt. dog så han ud til at være meget opmærksom på hvad der skete omkring dem og det virkede ikke som om han var helt rolig "okay hør... nu skal du være vågen... og du lader bare mig før ordet" sagde han så pludselig efter en lang dags stilhed. pludselig stoppede han op da en pil fløg forbi hans hovede og ramte ind i et træ lige ved siden af Hoover "Nomi... det er bare mig Taylor?" sagde han opmærksom og så lidt rundt oppe i træerne. han kunne ikke rigtig finde det han ledte efter deroppe

Nomi så ned på de to drenge nede på jorden, godt gemt mellem bladene op i en af træerne og var klar med endnu en pil der lå i hendes stramt spændte bue. hun studerede dem lidt i det svage mørke "Taylor.." mumlede hun stille og slappede mere af i armene, tog pilen og puttede den tilbage til de andre pile fuldstændig lydløst "hvad laver du her ude... og hvem er han?" spurgte hun koldt og bevægede sig på ingen måde. hun var fuldstændig lydløs.

"Hm? Jeg er skam vågen," sagde Hoover småoverrasket efterfulgt af et gab. Han fik dog hurtigt pulsen op, da en pil kom flyvende forbi dem. På få sekunder var kniven hevet op af skeden, og hånden lagt beskyttende på hestens side, "h-hvem er det?" han så på Taylor, der begyndte at snakke med den mystiske kvindestemme, der lød i mørket. Han besluttede sig for, at han nok skulle holde mund. Hvis der var fare på færde, ville Taylor da beskytte ham... ikke?

Taylor så kort på Hoover og så op mod træerne igen "jeg mangler bare et sted at sove.. sammen med denne dreng hans navn er Hoover... vi er væk igen imorgen tidelig" sagde han roligt og sank en lille klump. han vidste pigen var farlig i denne situation, men han havde styr på det, hun skylde ham trods alt. "Hoover kan lave mad til dig... han er dygtig" sagde han lokkene og prøvede stadig at få øje på på Nomi mellem grenene og bladene. kort så han hen på hoover igen, for at dobbelt tjekke han var okay. først der så han kniven "lig kniven fra dig" sagde han lavmælt og så så hurtigt op på træerne igen.


Nomi smilte svag over drengen trak en kniv og rystede stille på hovedet. hun rejste sig lydløst op og hoppede så ned på jorden. selv hendes landing var uhyggeligt stille, næsten det eneste man kunne høre var bladene risle svagt. hun så på de to drenge "hvis drengen laver mad til mig... kan i overnatte her.. men i skal være stille og være væk lige så snart solen stiger op" sagde hun roligt og gik med lydløse skridt mod dem. der kom ingen lyd fra hende overhoved og man kunne ikke se andet en kulde i hendes øjne, næsten som om huun var død.

Hoover så på Taylor, da han snakkede til ham. Efter et par sekunders tvivl samt intens stirren efter stemmens ejermand lagde han den tilbage i skeden.
De snakkede igen. Taylor og den mystiske kvinde. Da hans madlavning blev nævnt, fik han en klump i halsen. Så fantastisk var det jo heller ikke. Hvad nu hvis hun blev skuffet? Hvis hun ikke kunne lide det? Ville hun så... gøre det af med dem?

Taylor smilte skævt til Nomi og nikkede roligt "det er en aftale, du vil næsten ikke ligge mærke til os det lover jeg" sagde han roligt og smilte over til Hoover for at berolige ham lidt, hvorefter han så så på nomi igen og lagde hovedet på skrå.


Nomi rystede stille på hovedet af Taylor og gik bare lydløst forbi de to drenge og hen til sin pil, som hun langsomt trak ud af træet og lagde om til de andre pile. et svagt suk forlod hendes læber og med hendes halv døde øjne studerede hun Hoover i lidt tid "jeg har intet kød... har du brug for en lille jagt?" spurgte hun roligt og gik roligt lidt tættere på ham, stadig helt lydløst.

Hoover kom til at stirre lidt på hende. Især øjnene. De var tryllebindende på en... mystisk måde. Hun kunne ikke være et menneske, det var helt sikkert.
Han så væk og kløede sig så henkastet som muligt i nakken, da hun pludselig snakkede til ham, "ja, det... det er nok en god idé," han kunne se hun nærmede sig ud af øjenkrogen.

Taylor så lidt på de to og lagde hovedet svagt på skrå. han lænede sig op af et træ "er en jagt nødvendig?" spurgte han så, da han jo bare gerne ville slappe af og lave ingen ting, udover at sove og måske spise. han smilte skævt til de to og hævede det ene øjenbryn.


nomi så kort på Taylor og derefter på Hoover "Taylor.. du ved hvor min hule er... start et lille bål der så der kan blive nogle gode gløder... så finder jeg noget vildt, sammen med din ven her..." sagde hun roligt og betragetde Hoover med de livløse øjne "kom med" sagde hun så mere bestemt og gik ind imellem træerne lige så lydløst som alle hendes andre bevægselser havde været.


Taylor så lidt på Hoover og lavede en hoved bevægselse mod Nomi som en hentydning til han skulle følge med "tal pænt til hende og gør præcis hvad hun siger" sagde han meget alvorligt.