rejsen er først lige gået igang (forsættelse på klar til en lang rejse)

Hoover nikkede stille men rykkede sig kun et halvt skridt væk med blikket på Cian. Han lå bare der og så slet ikke farlig ud. Han turde nok heller ikke gøre noget efter sådan en omgang.

Da Cians smerte endelig forsvandt, lå han bare der og trak ikke vejret. Han var ikke død, heller ikke besvimet. Bare helt udmattet.
Da han efter lang tid endelig fik taget den første vejrtrækning var den lang, højlydt og rystende. Han lagde begge sine hænder på siden af sit hoved og stirrede med trætte øjne op i hulens loft.

Taylor rystede lidt på hovedet af Nomi og hjalp hende op og sidde "du skal ikke passe på os Nomi, du har gjort det godt.. bare slap af" sagde han roligt og så lidt hen mod Cian. han prøvede at finde en måde at få ham ud på og få ham væk, så han ikke skulle genere hverkan dem eller Nomi mere. det var hvertfald for farligt at lade ham være alene med Nomi nu.


Nomi støttede sig lidt til Taylor og sukkede stille. hun åbnede sine øjne der var helt blodskutte og så på Cian. den dumme vampyr. hun så lidt hen på Hoover og så hurtigt væk igen "jeg passer ikke på jer mere... men i har en lang rejse... så i skal tag afsted jeg kan håndtere Cian" sagde hun meget svagt og lukkede sine øjne igen.

"Taylor har ret," sagde Hoover endelig og så på Nomi ovre fra hans plads tæt ved udgangen, "du har gjort, hvad du kunne."

Cian hørte slet ikke, hvad de sagde. Alt, hvad han ville høre, var Taylors stemme, så han lukkede alt andet ude.
Selvom han lige havde været i ekstrem smerte, fik han rejst sig op. Hans øjne var lukket, og han gyngede langsomt frem og tilbage, nærmest som om han var beruset.
Langsomt og med en træt, lettere beklagende lyd, gik han forbi Taylor og Nomi og hen til Hoover, som han krammede, "Taylor-pus~ jeg elsker, elsker, elsker dig. Selvom du er skrumpet lidt...~"

Hoover gjorde store øjne men var ikke bange. Lige i det øjeblik virkede Cian utrolig beruset og cirka lige så skræmmende som en babyskildpadde. Han så på sin bror uden at sige noget og vidste ikke helt, hvad han skulle gøre. Han ville gerne skubbe Cian væk, men hvad nu hvis han blev vred...

Taylor hjalp Nomi hen og sidde ved en væg og lage et skin hun havde inde i hulen hen over hende "slap lidt af Nomi, vi overtager Cian" sagde han roligt, hvorefter han så hen på Hoover og Cian med et lilel smil. de ligende åbenbart hinanden nok til at narre Cian i sådan i tilstand. han gik hen til de to drenge og trak Cian til sig "vi ses nomi... slap af idag.. også ja ses vi nok om noget tid.." sagde han roligt og smilede hen til Nomi. de skulle videre og de skulle have Cian væk fra Nomi "Hoover sig farvel til Nomi... jeg venter udenfor også tager vi hjem" sagde han roligt og trak Cian med ud.


Nomi puttede skinnet godt om sig og prøvede at samle lidt kræfter. hun hadede at Cian skulle være så belastende og at hun ikke bare kunne få de to brødre til at tage aftsed. hun sukkede stille og så lidt efter Taylor, hvorefter hun så lidt ned af sig selv og rystede stille på hoevdet.

Cian strammede sit greb, da han blev trukket væk fra Hoover, men var for svag til at holde fast. Han skulle til at beklage sig, da han så, det var Taylor, der havde taget fat i ham, og så forvirret på dem begge to i nogle sekunder, før han tog fat om den rigtige Taylor og mumlede, "Taylor-musse-pusse-nusse...~"

Hoover nikkede og så på Nomi, da de to andre var gået ud. Han var ærlig talt lidt bekymret. Kunne de forlade hende i den tilstand?
"Uhm... Vi ses måske igen en dag, Nomi. Du skal have mange tak for huslyet," han vendte sig om og skulle til at gå men tilføjede forsigtigt, "er du sikker på, du er okay?"

Taylor tog fat i kraven på CIan i stedet og strækte sin arm, så han fik vampyren så langt væk fra sig som muligt "du var heldig Cian..." mumlede han lettere irriteret og så lidt rundt på træerne. hvad skulle han stille op med den vampyr, de kunne ikke tage ham med det havde han ikke lyst til, men han kunne heller ikke efterlade ham ved Nomi.



Nomi åbnede roligt sine øjne og så på Hoover med et roligt smil "du skal ikke takker... det er jo en aftale jeg har med Taylor ikke andet...." sagde hun roliigt og fik det til at virke lidt som om det var den eneste ggrund til de kom med ind. men hun havde da haft lidt venlige følelser i det. hun kunne godt lide Hoover han så en sød dreng, men hun ville ikke blive venner det kunne bare forkludre en hel del. stille rystede hun på ovedet af sig selv og så lidt ned "vi ses nok Hoover... jeg tager videre til en anden hule snart...så jeg klare mig... pas nu på Taylor" sagde hun så med et drilsk smil og grinte lidt "det var hyggeligt at møde dig Hoover" tilføjede hun så. godt nok var de ikke venner, men han var flink og det kunne hun ikke afvise.

Cian prøvede forgæves at række ud efter Taylor. "Du beskyttede mig. Reddede mig fra den dumme tøs. Jeg vil kramme dig og elske dig hver dag for det~" sagde han drømmende og blev ved med at fægte med armene, selvom han godt vidste, han ikke kunne nå.

Hoover så på hende med hovedet let på skrå og lyttede til de ting, hun sagde. Da hun til sidst var færdig, nikkede han stille og smilede, "det skal jeg nok. Vi ses, Nomi. Held og lykke med... Med det hele," han løftede sin hånd i et kort vink, og med det trådte han udenfor.

Taylor så vredt på Cian "jeg reddede ikke dig... jeg reddede hende fra sig selv... hvad gjorde du mod hende?!" vrissede han vredt til Cian og virkede ikke ligefrem til at være specielt glad for at Cian var sådan. han smed ham så fra sig og så hen mod hulen. han måtte nødt til a tage den dumme vamptr med for det ville være for farligt at have ham i nærheden af Nomi.



Nomi så efter Hoover og rystede stille på hovedet med et lille smil. hun lukkede sine øjne og trak vejret meget dybt. en lille lur ville gøre godt også skulle hun igang.



//Nomi ude...//

Cian skulle til at protestere og sige, at Taylor helt tydeligt reddede ham og ikke den dumme Nomi, da han blev smidt væk med sådan en styrke, at han fik overbalance og faldt bagover. Han landede i noget højt, tørt græs og gad egentlig ikke at rejse sig. Blev bare liggende og bevægede begge sine arme og ben, "se, Taylor, jeg laver græsengle~"

Hoover fik som det første øje på Cian, der lå i græsset og opførte sig mærkeligt. Han så på ham med et løftet øjenbryn i kort tid og gik så hen til Taylor, "så kan vi vist godt tage afsted."

Taylor så lidt tid på Cian og rystede stille på hovedet, hvorefter han så på Hoover med et lille nik "godt... så lad os komme afsted... jeg tror vi må havde Cian på slæb noget af vejen... han skal væk fra Nomi" sagde han lavmælt og sørgede for kun Hoover ville kunne høre ham. han ville ikke risikere at Cian skulle til at overfalde ham fordu han sagde at han skulle med. et lille suk forlod hans læber og han gik hen til Hoovers hest "tager du din hest?" spurgte han så og så lidt tid på hesten med et betragtende blik imens han aede den hen over halsen.

Hoover sukkede lavt men vidste godt, Taylor havde ret med hensyn til Cian. De hang på ham. Han nikkede stille og så hen mod sin hest, "Raina, kom så" sagde Hoover efterfulgt af nogle lave kliklyde, han lavede, hvilket fik hesten til at følge med, idet han gik af sted hen af den ujævne skovsti.

Græsset kærtegnede Cians kinder og arme, "mhh..." han åbnede øjnene, da han hørte skridt og rejste sig hurtigt op.
Han luntede hen til Taylor og flettede sine fingre ind i hans. Han smilede forførende til ham og klukkede lavt, "jeg havde ellers håbe, vi skulle ligge lidt i græsset sammen~"

Taylor gik roligt med Hoover og så kun meget kort tilbage på hulen, da han blev afbrudt af Cian og fik kuldegysninger af at mærke den kolde hånd flettet med hans. han rystede hurtigt vampyrens hånd væk fra hans og rystede stille på hovedet "jeg har travlt... og du skal ikke med hele vejen" sagde han så bestemt og så kun kort på Cian, hvorefter han igen så ffrem. dette ville blive en alt for lang rejse og den ville blive belastende. ikke på grund af Hoover, men på grund af den dumme vampyr skulle være så besværlig og belastende.

Cian smilede bare af det, Taylor sagde. Han fniste kort, "du slipper ikke af med mig så let, nuller~" og kyssede ham så hurtigt på kinden, hvorefter han løb op til Hoover. Han greb hans hånd og førte den op til sin kind, "hey, Hoovie, hvad kan Taylor lide, hm? Giv mig nogle fif. Så lover jeg at lade dig være resten af turen~" sagde han lystigt og smilede.

Hoover trak sin hånd til sig og så irriteret væk, "kvinder og penge. Så du kan lige så godt give op," han satte farten op, så han ikke behøvede at høre på Cians uendelige snak om Taylor.

Taylor kørte sin hånd henover sin kind og havde det lidt træls med at den vampyr hele tiden skulle være tæt på. han sukkede stille og kørte sin hånd meget irritabelt igennem sit hår. han så lidt efter Cian og fik et svagt smil på læben over det Hoover sagde om ham, det fik ham til at ryste lidt på hovedet. det var sjovt han havde fået det indtryk af Taylor at han gik så meget på i penge, det var ikke noget der interesserede ham ret meget. det kunne selvfølgelig også være noget Hoover bare sagde for at få Cian væk, men Taylor regnede nu med han mente det.

Cian stoppede op og så efter Hoover med store, triste hundeøjne og underlæben skubbet fremad. Han løb tilbage til Taylor og greb fat om hans arm, selvom han efterhånden havde fundet ud af, at han nok ville blive skubbet væk igen.
"Hvorfor kan du ikke bare prøve at elske mig, Taylie...?" flæbede han, mens de gik, og begyndte at nusse sin kind op af hans skulder, "jeg skal nok passe på dig, og... og jeg lover ikke at kigge på dig, mens du sover. Lyder det ikke godt? Hm?"

Hoover kunne høre Cian, og hans ene mundvige løftede sig en smule. Selvom Taylor blev sur, når man mobbede ham, kunne han ikke lade være med at synes, det var lidt morsomt. Cian var godt nok irriterende, men i det mindste kunne han vise hans 'elskede', hvad kærlighed var. For... han var da forelsket i Taylor, var han ikke? Eller var det bare, fordi han var ensom? Eller måske var han bare liderlig? Pludselig fik Hoover billeder i hovedet af Taylor og Cian, der gjorde det; han rystede hurtigt på hovedet og lavede en grimasse. Adr...

Taylor træk sin arm til sig ret hurtigt og undgik vampyrens kind lige da han mærkede den mod hans skulder. han magtede ikke den skide vampyr. han var så irriterende og alt for meget. han rystede på hovedet og gik lidt hurtigere "jeg vil ikke være sammen med en dreng og slet ikke en dreng der er vampyr... og du skal slet kke være i nærheden af mig når jeg sover" sagde han bestemt og gik op ved siden af Hoover "og du skal ikke more dig" sagde han så mere drilsk og smilte skævt til ham. han så slet ikke på Cian, det havde han bare ikke lyst til. den vampyr skulle ikke tro han kunne få en chance ved ham.

Hoover så på Taylor og smilede så uskyldigt som muligt," jeg morer mig skam ikke," der var en smule flabethed i hans tone, og han grinede kort, da han igen så frem, "hvis du bliver ved med at ignorere ham, stopper han nok til sidst," forsøgte han at muntre op, men tilføjede så tænkende, "eller også bliver han ved og forfølger dig resten af dit liv, og så bliver du aldrig gift eller får børn..."

Cian så efter Taylor og sukkede højt og beklagende. Han rømmede sig og begyndte at synge en sang, han selv fandt på, "ååååh, Taylor... du behandler mig som en flueeeee... prøver at vifte mig væææk... MEEEEEEN! Jeg vil altid eeeeeelske diiiiiig! For eviiiiigt! Og eviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiigt!!! For du er den eneste for miiiiig... min nullergøj... elsker diiiiig...~" normalt var han var en okay sanger, men sang med vilje elendigt for at få mere opmærksomhed.

Taylor grinte lid af det Hoover sagde og rystede lidt på hovedet "jeg tror ikke det hjælper at ignorere ham.. det har det ikke gjort indtilvidere, men jeg har bare ikke lyst til at skulle give ham nogen form for opmærksomhed, for det kommer ikke til at hjælpe.. forhåbentlig kan vi få ham smidt af på vejen så han ikke skal irritere hele rejsen" sagde han med et lille skulder træk og så op mod himlen. han skar en grimasse da Cian begyndte at synge og rystede op givende på hovedet "seriøst?" mumlede han irriteret for sig selv og knyttede sine hænder lidt. det var ved at blive mere en for meget.

"Men hvordan gør vi det? Han vil jo ikke gå frivilligt," Hoover nåede kun lige at sige det, før han også hørte den rædselsfulde sangstemme bag dem. Han dækkede begge sine ører til, selvom det knapt nok hjalp, "for filan, han synger dårligt..."

"... oooog jeg så diiiig... og mit HJEEEEERTE gik i stååå... fordi, uh yeeeeah... fordi jeg EEEELSKER DIIIIG! Taylooooooor, du er mit ét og aaalt! Vi kan klare alt, når bare viiiii er sammen! Ååååuåååååh, ja, vi kaaaan!" blev Cian ved, mens han fægtede med armene i forskellige retninger for dramatisk effekt.

Taylor sukkede irritabelt og så lidt tid på Hoover "jeg ved ikke hvad vi gør med ham, men vi må finde en idé hurtigt, for jeg magter ham virkelig ikke mere" det var tydeligt at Taylor mente det han sagde. den sang var virkelig også bare den sidste dræbe. nu var bæret flydet over, det var for meget så han skulle bare af med den lorte vampyr. han sukkede svagt og knyttede sine hænder endnu hårde sammen. han kunne ikke klare den stemme og den sang var forfærdelig.

"Ja tak," sukkede Hoover irriteret, der var ved at få ondt i ørerne af den sang, "desuden skræmmer han alle dyrene væk, så vi kan ikke engang få noget ordentligt at spise."

"... ooooouug nu går vi her i skoven... sammeeeen.... desværre har du din bror med, meeeen... du kigger kun på mig, fordi... åååh ja, fordi.... fordi du ved, at jeeeeeeeeeeeeg... Elskeeeeeer..." Cian hævede sin stemme fra at være tonedøv til direkte skrigeri, da han afsluttede sangen, "DIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG!!!!!!!!!!!!!!!!!"

Hoover bed sine tænder hårdt sammen og så irriteret på Taylor, "han er din vampyr. Du får ham væk!"

Taylor stoppede så pludsleig op og vente sig om med et meget verdt blidt plaseret på Cian "OKAY! hvis du virkelig elsker mig så forsvinder du her fra og lader mig være.. du skræmmer alle dyrene væk så jeg ikke kan få mad og du genere mig selvom jeg beder dig om at lade være, hvis du virkelig elsker mig så lader du mig være!!!" råbte han meget vredt og var tydeligvis meget vred. han ville bare have den vampyr væk. nu gad han bare ikke mere.

Hoover nåede at tage et par skridt foran Taylor, før han også stoppede op og så bagud mod Cian. Han sendte ham et bebrejdende og lettere vredt blik.

Cian stoppede småforskrækket op, og hans smil forsvandt med det samme, og han så helt forvirret ud. Efter et par sekunder formede et forsigtigt, opmuntrende smil sig på hans læber igen, "det... det er jo bare noget, du siger. Selvom vi har kendt hinanden i så kort tid, har vi jo et bånd. Kan du slet ikke mærke det?"

Taylor rystede bare på hovedet "nej Cian... der er ikke noget bånd.. beklager.. jeg gider det ikke okay... det er slut.." sagde han helt alvorligt og det var tydeligt han virkelig mente det. ikke bare fordi Cian var irriterende, men Taylor kunne på inegn måde lide ham hverken som ven eller som.. ja det anede. han rystede lidt på hovedet "Cian.. bare lad os være okay" sagde han så meget bestemt og vente sig om, hvorefter han begyndte at gå. nu var det sagt og forhåbentlig ville cian forstå det og derfor lade dem være.

Hoover så på Cian og kunne tydeligt se, det ramte ham hårdt. Han kunne ikke lade være med at få lidt medfølelse. Men han kunne ikke hjælpe ham, forså ville både Taylor og ham selv blive sur på ham.
Da Taylor gik forbi ham, så han kort ned i jorden og gik så med ham, "Raina, kom..." hesten luntede med dem.

Det føltes som om Cian fik en mavepuster for hvert eneste ord, Taylor sagde. 'Intet bånd... gider ikke... slut... lad os være...'
Han så efter dem med lettere rystende hænder, da de gik og blev bare stående sådan med det mest ynkelige og knuste blik, der overhovedet kunne fremprovokeres.