rejsen er først lige gået igang (forsættelse på klar til en lang rejse)

Taylor knurrede lidt da han blev sparket til og fik tvunget sig op og side. han sad og brummede dybt utilfreds og gned sig træt i øjnene. han kunne godt bruge mere søvn, men han kunne nok godt holde til at gå igen. han så lidt hen mod Hoover og Nomi og var stadig irriteret over det igår. det hjalp bestemt ikke at Nomi var så venlig med Hoover i forhold til hvordan hun var ved ham. han så lidt væk igen og havde glemt alt om Cian.


Nomi så lidt på Hoover med et blidt smil "ja... men det har du ikke tid til... du og taylor skal have snakket sammen om det igår... før i skal til at afsted" sagde hun roligt og rejste sig stille op, hvorefter hun så hen på Taylor igen "hørte du det Taylor" sagde hun en smule mere hårdt. Taylor som den voksne skulle kunne holde til noget dril.

Cian kom på benene og sneg sig yndefuldt hen til Taylor og satte sig ved siden af ham med lyserøde kinder og et forførende smil. Han lænede sig ind mod ham og hviskede, "jeg skal nok tage dit parti, nullergris~"

Hoover så lidt forvirret ud i et par sekunder, indtil han indså, hvad hun snakkede om. En vrede blussede op i ham, da han kom i tanke om, hvad Taylor havde sagt, og han kiggede vredt hen på ham, "der er ikke noget at snakke om. Overhovedet."
Han lagde armene over kors og så fornærmet væk.

Taylor sukkede af det Nomi sagde og rystede på hovedet "der er iintet at løse Nomi.. så bare glem det" sagde han irriteret og så lidt irriteret på Hoover. han fik et ordenlig chok Cian kom hen til ham og så hurtigt på ham. åh endnu en han skal koncentrere sig om øv. han sukkede og så lidt ned " fedt fedt" sagde han ironisk og var sikker på dette bare vil blive til had mod ham.


Nomi sukkede opgivende og satte sig ned på hug foran Hoover, tog fat i hans hage og fik ham til at kigge på hende. hun så lidt tid ind i hans øjne "hørt nu... i er begge to voksne mænd, men indtil videre opføre i jer begge som børn... i må nødt til at løse jeres problemer ellers vil i ikke kunne overleve denne tur.. i er svage hvis i går og hader hinanden sådan der..." sagde hun alvorligt og slap forsigtigt hans hage. hun håbede virkelig Hoover forstod hende, for han ville nok være den der ville være sværst at få til at forstå alvoreen. hun vidste taylor godt vidste at uvenner er at svagt team og vis de skulle klare den rejse måtte de blive et godt team.

Cian lagde ikke skjul på, at Taylors stemme fik ham til at smelte fuldstændig sammen. Han greb hans arm og nussede sin kind mod den, "mhhhh~"

Hoover blev overrasket, da Nomi pludselig tog fat i hans hage på den måde, men gjorde ikke modstand (han vidste, han ville få høvl, hvis han prøvede). Da der endelig blev givet slip, så han ned i jorden og sagde stille, "men... men du hørte hvad han sagde..." han tog mod til sig og så på Taylor med et alvorligt og vredt ansigtsudtryk, "og jeg forlanger en undskyldning, ellers er denne her rejse forbi, og så kan du selv skride hjem til din familie og bare lade mig være i fred."

Taylor så lidt på Cian og sukkede roligt, hvorefter han så på Hoover. han kunne godt mærke vredet i hans mulige bror, men tog det selv meget roligt. han havde ment det han sagde aftenen før, mens fordi han havde gjort hvad han kunne. han så lidt på Nomi med et tænksomt blik. han vidste godt hvorfor hun ville hjælpe dem med at løse det. hn sukkede tungt igen og så på Hoover "hvad skal jeg undskylde for?... jeg gjorde alt for at være en god bror for dig igår... og hvad var takken... i morede jer ja.. men det gjorde jeg ikke" sagde han roligt og ville havde en god grund til at skulle undskylde for den lille mide.


Nomi sukkede lidt skuffet over Hoover og satte sig ned ved siden af ham. hun så lidt hen på Taylor og blev ikke ligefrem mere til freds over det han sagde. de var begge stædige. hun så lidt skiftevis på dem, sagde ikke noget. hun ville kun blande sig hvis det blev nødvendigt.

"Vi havde det sjovt!" protesterede Hoover med blikket fast rettet på Taylor, "normale folk ville synes, det var sjovt. Jeg kender dig ikke godt nok til at vide, at du er en gammel, sur ged uden nogen form for humor."

Cian, der ville gøre alt for at Taylor skulle 'vinde', lagde hurtigt sin hånd over hans mund. Han så på Hoover med et uskyldigt smil og lettere drømmende blik, "nuller, hvis jeg husker rigtigt, syntes du heller ikke, det var sjovt, da jeg først sagde, du blev tævet af en pige, hm?~"

"....." Hoover så lidt ned, "nej, men... men jeg sagde heller ikke ligefrem, at jeg glædede mig til at komme væk fra Taylor..."

"Men du tænkte det, gjorde du ikke?~" svarede Cian hurtigt igen. Han fjernede sin hånd fra Taylors mund og trykkede sig igen ind til hans arm, "min Taylor skal da ikke straffes for at være ærlig~"

Taylor skulle lige til at sige noget da han mærkede den kolde hånd over sin mund og var tæt på at slå den væk, men da han hørte hvad Cian sagde sad han bare stille og fik et svagt smil bag hans hånd. vampyren havde jo ret, Hoover syntes heller ikke det var sjovt at blive mobbet med det. det var faktisk kun på grund af Nomi at det gik udover Taylor og så hjalp det slet ikke Hoover var så ubehøvlet. da ordene om at taylor glædede sig til at slippe af med Hoover og at han havde talt sandt forsvandt hans smil. han var sikker på han mente det aftenen før, men hvor meget han mente det hvis det vidste sig at Hoover faktisk var han bror var han i tvivl om. han så lidt ed og tænkte lidt han sagde ikke rigtigt noget.


Nomi så lidt tid på Cian og derefter på Taylor. det så ud til hun ventede på han skulle tage sin sag i egen hånd og derfor skuffede det hende meget han forblev tav "vi morede os kun Taylor.. det var ikke for at gøre dig ondt... men du kan da ikke mene at du glæder dig ti at slippe af med din bror?" spurgte hun så og lagde hovedet på skrå. hun vidste de to drenge var brødre det var tydligt. to stædige drenge som skændes som brødre og de lignede hinanden så utrolig meget så ingen tvivl

Hoover sagde ingenting. Cian havde nogle gode modsvar, men alligevel var der noget, der ikke var rigtigt. For... det kunne da ikke være hans skyld, at Taylor sagde sådan noget. Det var Taylors skyld!

Cian så på Nomi med et lille smil og svarede hurtigt for Taylor, "jeg syntes nu, han tydeligt viste, at han ikke brød sig om det, og så er det ikke 'at more sig' mere~" han klemte Taylors arm endnu mere, lukkede sine øjne i og fortsatte, "og om Taylor mente det eller ej er ligegyldigt. For jeres handlinger var skyld i det, han sagde. Det er bevist, at vrede kan få en person til at sige næsten hvad som helst. Så uanset hvad - jeres skyld~"
Han åbnede øjnene igen og så på Taylor, desperat efter at få bare det mindste smil eller taknemmelige blik.

Taylor så lidt på Nomi i nået tid, hvorefter han så på Cian "han har ret... i trak den for langt... og vrede kan få folk til at sige ting... jeg ved ikke om jeg glæder mig til det er overstået eller noget... det går meget an på om han er min bror..." sagde han så og lød meget bestemt. selvom han ikke var så glad for cian var det rart der var en der støttede ham op og han syntes Cian havde ret. han syntes ikke han fejlede aftenen før.


Nomi sukkede stille og rystede stille på hovedet "vi trak den måske lidt lang til sidst, men Taylor du plejer godt at kunne tag noget små drilleri uden at flippe sådan ud.. og det er ikke fair mod Hoover at sige sådan noget... og i er brødre det er så tydeligt som solen skinner..." sagde hun med et lille forsvar til Hoover, da hun ikke syntes det kun var Hoover og hendes skyld. Taylor burde godt kunne tag lidt små dril.

Cian fik stjerner for øjnene, da Taylor gav ham ret. Han kyssede hans skulder og lænede sig fortsat op af ham, mens han svagt spandt.

Hoover så på Taylor og kunne næsten ikke tro sine egne ører. Da både han og Nomi havde snakket færdigt, sagde han lavt men vredt, "og hvad så om jeg er din bror eller ej? Det er jo lige meget," han så vredt på Cian og så på Taylor igen og hævede så stemmen, "hvis du ikke kan lide mig, så kan du ikke lide mig, og så er det sgu lige meget, om vi er i familie eller ej! Pointen er, at du ikke bryder dig om mig, så denne her rejse er fuldstændig latterlig og meningsløs, din kæmpestore idiot!"
Han rejste sig og stormede vredt ud af hulen og ud til sin hest, der var bundet fast til et træ. Han bandt rebet op og kunne mærke tårerne pressede på.

Taylor brummede først irriteret da han hørte hvad Hoover sagde, men da han pluselig kommer ind på at Taylor ikke kunne lide ham blev han lidt underligt til mode. han havde da ikke sagt han ikke kunne lide ham. han så efter ham "Hoover?!" råbte han efter ham og fik skubbet Cian fra sig, rejste sig og gik efter Hoover. han tog fat i hans håndled og trak ham hen til sig "hvornår har jeg sagt jeg ikke kunne lide dig?" spurgte han så og så alvorligt ind i drengens øjne. han kunne så Hoovers øjne var fugtige og så vidste han jo godt hoover var såret.


Nomi så efter Hoover og lagde hovedet på skrå. et svagt smil tegnede sig på hendes læber da Taylor gik efter ham. endelig tog han noget intiativ, nu håbede hun bare at Hoover ville give Taylor en chance. hun så så på Cian "bliv her inde" sagde hun roligt, da hun ikke ville have den lille vampyr skulle forstyrre dem i dette.

Hoover havde regnet med Taylor ville komme efter ham. Han var jo så fokuseret på den dumme bror-ting. Det var det eneste vigtige for ham.
Han prøvede at gemme sit ansigt væk ved at se den anden vej, "du sagde, du ikke ville have noget med mig at gøre og glædede dig til at komme væk! Det siger man ikke om en person, man godt kan lide!"
Han hev sit håndled til sig og forsøgte at komme op på hesten (hvilket ikke var det nemmeste, når han var så vred, som han var).

Cian blev paf, da han pludselig blev skubbet væk. Han så efter Taylor og lod sig falde ned på sine knæ, "du må ikke gåååååååååå!!"
Han lod sig falde resten af vejen ned på jorden, så han lå på maven, mens han klynkede og snøftede.

taylor sukkede lavt og tog endnu engang fat i Hoovers håndled og trak ham til sig "hoover hør her... jeg kender dig ikke rigtig og der er visse ting ved dig jeg ikke kan lide, men jeg har ikke sagt jeg ikke kan lide dig.. oh bare for at minde dig om det... på kroen ønskede de også at når vi var nået til min mor så ville du ikke se mig igen... og jeg ved jeg igår sagde jeg glædede mig til at jeg ikke skulle så dig mere... men i gjorde mig sur igår... i gik for langt.. når jeg bliver sur siger jeg ting der ikke altid passer og jeg mente det ikke igår... og hvis du er min bror... så er du familie og intet er mere vigtigt ind familie" forklarede han og var tydeligvis meget oprigtig og mente alt han sagde. han kendte jo ikke drengen, men han hadede ham ikke det var han sikker på.


Nomi så lidt tid på cian og sukkede stille "tror du virkelig at Taylor vil overgive sig og lade dig være hans... ja elsker?" spurgte hun med hovedet på skrå.

Hoover så ned i jorden og snøftede en enkelt gang, "jeg synes bare, det er dumt... hvis jeg er din bror, er du tvunget til at passe på mig, men hvis jeg ikke er, er du fuldstændig ligeglad," han så kort på hesten og så på Taylor, "så vil jeg hellere have, at du bare siger, at du er ligeglad med mig. Lige meget om vi er relateret til hinanden eller ej. For jeg... jeg gider ikke at blive skuffet."

Cian brummede nogle utydelige lyde ned i jorden, men fik så sat sig op i skrædderstilling, "han skal bare lige overtales en smule..."

Taylor så lidt tid på ham og sukkede stille "lige meget hvad er jeg ikke ligeglad... det lyder måske mærkeligt, men vi har kendt hinanden i to dage nu og vi har skændes og været sure på hinanden og alt muligt, men jeg synes du virker som en flink dreng... jeg ved godt du synes jeg er en gammel nar, men jeg er bare ikke van til at omgåes sådan nogen som dig... men jeg kan lide dig om du er min bror eller ej... jeg har bare hele tiden opfattet at du egentlig var ligeglad med mig.. fordi du ikke ville se mig efter alt dette her.. så jeg har kun gået til dig som bror" forklarede han og slap forsigtigt Hoovers håndled, hvorefter han roligt løftede hans hage så de så hinanden i øjnene "giv mig en chance Hoover... jeg er ikke van til dette her... så jeg vil kvaje mig... såvel som du vil kvaje dig.. men du må give mig en chance" sagde han roligt og smilte svagt til ham.


Nomismilte skævt og grinte lidt for sig selv "jeg må skuffe dig... Taylor vil ikke have noget forhold... og slet ikke til en dreng.. han er den største skørte jæger der findes" sagde hun med et lille grin og med et glad smil på læben.

Hoover blev en smule lettet af Taylors svar. Det var bare det, han ville høre. Da han blev tvunget til at se ham i øjnene, var hans første tanke, at vende sit hoved væk, men... han måtte hellere lade ham gøre det. For ikke at ødelægge øjeblikket.
Efter få sekunders stilhed, hvor de bare kiggede på hinanden, nikkede Hoover stille, "mhm... okay."

"Oh," sagde Cian stille og fortsatte uskyldigt, "så må jeg hellere lade ham være..."
Han så trist ned i jorden men hoppede så op og fniste hysterisk, "åh, søde Nomi, dog!~ Hvis du tror, at dine små udtalelser påvirker mig, så tager du heeelt fejl. Jeg får Taylor en dag. Tvang eller lyst - det er lige meget~" han begyndte rødmende at hoppe rundt i en cirkel, mens han plaprede løs, "og så kommer han til at elske mig så høøøjt! Tigger mig om at bide ham! Og så skal vi leve sammen for evigt og altid og evigt og altid! Og vi skal giftes og rejse rundt sammen og bare være lykkelige! Åh, Taylor!~" han stoppede op foran Nomi og hoppede op og ned med et gigantisk smil på læben, "jeg vil ud til ham, jeg vil ud til ham, jeg vil ud til haaaaam~"

Taylor rettede sig op da han hørte Hoovers stemme, hvorefter han så op på himlen og kørte en hånd igennem sit hår "godt... lad os komme afsted så, vi har en lang dag foran os" sagde han så og så på ham med et skævt smil. pludselig stivnede han i kroppen da han hørte Cian stemme og sukkede opgivende "jeg håber vi kan få ham til at lade være med at følje med os" sagde han med en træt stemme og så hen på hulen igen. han havde virkelig ikke lyst til at han skulle i nærheden af Cian igen.


Nomi tog sig lidt til hovedet og rystede opgivende på hovedet over den hystrikse og alt for overgirede vampyr "Cian.. nej... de to skal have lov til at rejse alene... det er en familie rejse og du skal ikke ødelægge det ved at hænge på Taylor" sagde hun meget bestemt og rejste sig op, hvorefter hun tog fat i hans skulder så han skulle holde på med et hoppe på den måde.

"Mhm, lad os," Hoover klappede sin hest i siden og så så også mod hulens indgang, da han hørte Cians stemme, "nej. Jeg tør ikke sove, hvis han er med."

Da Nomi sagde, at Cian ikke måtte tage med, ændrede hans øjne sig fuldstændigt. Fra smalle sprækker af glæde til iskolde øjne, der så døde og følelsesløse ud. Dog var hans smil der stadigvæk. Han klukkede lavt og slikkede på sine to skarpe hjørnetænder, "hør her, søde Nomi. Jeg kan se, at Taylor holder af dig, men hvis du ikke flytter dig lige nu, bliver jeg nødt til at opføre mig som en meget slem vampyr. Og jeg kan ikke lide at være en slem vampyr~" han klukkede igen, denne gang kortere og koldere end før. Hans tænder havde lavet et lille hul i hans tunge, der nu blødte.

Taylor så lidt på Hoover og nikkede roligt. han var helt enig, det eneste grund til vampyren ikke havde været til mere besvær var på grund af Nomi. han sank en lille klump, da der pludselig blev helt stille. hvad skete der derinde. han så så på Hoover "mån Nomi kan overskue ham" sagde han lidt nervøs og så lidt på hulen igen "Nomi kom lige?!" råbte han for at få noget kontakt til ham.


Nomi blev slet ikke påvirket af Cian ændrede sig og blev mere kold og følelsesløs. sådan var hun til dagligt og hun var van til at leve i fare til hverdag, så en vampyr som ham skulle ikke komme og tro han kunne gøre hende bange "Cian jeg synes du skal slappe lidt af... og passe på med dine udtalelser.. du skal lade de to drenge være..." sagde hun lige så koldt sm vampyren og havde selv fået det helt døde blik i øjnene. hun var helt rolig og virkede slet ikke påvirket af situationen. hun hørte så Taylor og rettede sig lidt op "vi ses Taylor.. og Hoover hyggeligt at møde dig... i må have en god rejse.. pas nu på hinanden" råbte hun roligt tilbage og så stadig på Cian. hun var klar til at bruge sin evne, hvis vampyren gjorde noget uventet.

Hoover så undrende på Taylor. Han havde godt nok ikke kendt Nomi lang tid, men hun virkede ikke som en vært, der ikke engang ville komme ud og sige farvel. Men... der var nok en grund til det. Måske.

"Hør her, du er bare en af de mange udfordringer mit og Taylors forhold kommer til at få. Thehe, det er helt i orden~" han så på sine negle og skrabede lidt jord ud, der havde sat sig fast under en af dem. Han så derefter på Nomi igen, styrtede så frem mod hende og fik presset hende hårdt op af klippevæggen - selvom han var lille, var han utrolig stærk.

Taylor fik et underligt blik i øjnen og så så lidt på Hoover "der er noget galt" sagde han alvorligt og kiggede på hulen igen. Nomi ville sige farvel på en anden måde, så der var noget galt, men på samme tid vidste han at en pige sagtens kunne klare sig selv. han bed sig let i læben og vidste ikke helt om han skulle gå ind "Nomi skal du have hjælp til noget?!"


Nomi lagde hovedet let på skrå over det Cian sagde og fik et koldt smil på læben "du vil Aldrig kunne få Taylor..." sagde hun helt uden nogen følelses mæssig tone. dog kom det lidt som et chok at vampyren pludselig skubbede hende mod klippevæggen og en lille smertene lys kom fra hende. hun havde slået hovedet og fået ondt i kroppen. hun så så på Cian igen med det kolde smil "det skulle du ikke havde gjort. hun lavede et meget kort tegn med hånden og fik kontrol over vampyrens blod. hun fik tvunget ham i jorden ved at styre hans blod. hendes evne var effektiv og smertefuld, så hun vidste selvom vampyre var stærke at Cian ville have en del smerter "Tag afsted Taylor!" rpbte hun anspændt, da det ikke ligefrem var nemt bare at bruge sin evne. den tog meget energi. hun vred lidt i hånden og fik blodet i Cians krop til at køre lidt baglæns og boble lidt i hans åre som ville give ham endnu mere smerte i hele kroppen-

Hoover så med åben mund på åbningen og så anspændt på Taylor. Han kendte hende ikke og havde ikke været i særligt farlige situationer før, så han vidste ikke, om han skulle blive og hjælpe eller... bare gå. Efterlade hende.

Cians tænder var kun få mm. fra Nomis hals, da han blev tvunget i jorden. Han rystede i smerte, og de negle, han ellers lige havde ordnet så fine blev nu revet hen af jorden. Men han nægtede at give efter og lægge sig helt ned.
Han mærkede nu at blodet, der flød ud gennem det lille hul i hans tunge boblede og opføre sig... mærkeligt. Det fik ham til at udstøde nogle larmende lyde, der var en blanding af host og opkastlyde, mens blodet dryppede ud af hans vidt åbne mund.

Taylor undrede sig over det og rystede lidt på hovedet "der er noget galt, vi kan ikke bare efterlade hende" sagde han så bestemt og kig ind i hulen. han så ned på Cian der lå og så ud til at have mange smerter. han så på Nomi og vidste med det samme hvad hun gjorde. han rystede stille på hovedet "Nomi.. stop,.. du har ikke sovet i nat.. du kan ikke holde til det" sagde han bekymret og så lidt tid på Nomi hvorefter han så på Cian. hvad havde vampyren gjort siden hun var blevet nødt til at bruge sin evne.


Nomi så ikke på Taylor. hun fokuserede kun på Cian og på at tilføre ham så meget smerte som muligt "Taylor.. gå... rejs og skynd jer væk.. .jeg har styr over situationen" sagde hun koldt og knyttede sin hånd, vel vidende det kort ville gøre smerten for Cian så stor og det kunne minde om døden. hun smilte koldt og drejede lidt rundt med sit håndled, vel vidende at hver bevægelse ville give ham smerter. pludselig faldt hun på knæ da der virkelig tærede på hendes krafter, men hun holdte stadig kontrollen.

Hoover nikkede hurtigt. Han var mere end enig og ville helst ikke gå, før Nomi var i sikkerhed.
Han skyndte sig hen til hulen sammen med Taylor og kiggede også ind. Hans mave snørede sig sammen, da han fik øje på Cian, der led og blodet, der dryppede ud fra hans mund. Hoover kunne ikke lide ham, men... han fortjente ikke at lide sådan, "Nomi..."

Cian begyndte at hvæse og ryste på hovedet. Utroligt nok fik han løftet sin hånd op og strejfet Nomis fingre, men det var også det, før han faldt fuldstændig sammen på ryggen. Hans brystkasse bevægede sig op og ned i et ekstremt hurtigt tempo, og et langt, smertefuldt skrig forlod hans læber.

Taylor så lidt tid på nomi og rystede stille på hovedet. han satte sig på hug ved siden af ham "Nomi det er okay... slip kontrollen du kan ikke holde til mere... du skal ikke beskytte mig og Hoover mere.. vi klare os..." sagde han bekymre og lagde en forsigtig hånd på Nomis skulder, hvorefter han så op på Hoover "gå væk fra Cian... og... vær klar på at forsvare sig selv" sagde han roligt og så hen på Cian. gad vide hvad han havde prøvet på-


Nomi rystede i hele kroppen og så ud til at være ved et miste bevisthede. hun mærkede godt Cians kolde finger, men gjorde ikke noget ved det. hun slap til sides kontrollen, fordi taylor bad hende om det og fordi hun ike kunne holde den længere på grund af søvn mangel. hun faldt med det samme, sammen og krymmede sig sammen "Taylor.. gå... jeg.. skal nok.. tage.. mig af cian" sagde hun meget hakkene og lød til at være utrolig udmattet. hun vidste godt hun havde været for svag til at bruge sin evne så kraftfuldt, men vampyren angrab hende og hun måtte forsvare sig. hun lå og rystede lidt og havde lukkede øjne. hun var blevet helt bleg