så skal der findes et skib //forsættelse af rejsen er først lige gået igang//

Cians mund ændrede sig med det samme til en meget utilfreds trutmund, da Taylor fjernede sin hånd. Et lavt suk undslap hans læber, og han skulle lige til at lade sit hoved hænge i afslapning, da han sagde noget.
Han så på trappen, Kovan lige var gået ned af, og sagde tænksomt, "ja, det er lidt mærkeligt..." han tænkte dog ikke over det i mange sekunder, før han var fuldstændig optaget af Taylors trætte ansigt, der så så smukt ud med strålerne fra solen direkte på sig.

Ikke mere end et par minutter efter var Kovan tilbage med to kurve. Den ene fyldt med croissanter og den anden med tomater og selleri. Han smilede stort til dem begge og stillede kurvene på rællingen, "her, tag. Og også dig, Cian, nu har jeg rent faktisk fået fat i det mad, du spiser, så du har bare at spise det."
Han tog selv en croissant og tog en stor bid.

Taylor sagde ikke rigtig noget til Cian. han så bare udover vandet med et tænksomt blik og overvejede hvad der foregik med Kovan... han så lidt over skulderen da han hørte skridt og så Kovan komme med to kurve. da han så den ene var med tomater og selleri, så han på Cian med et let flabet smil. så skulle Cian til at spise.. han rystede stille på hovedet og tog en croissant, hvorefter han tog en bid. han fik et fredligt smil på læben, da den virkelig smagte godt og det ikke ligefrem var noget han var van til at spise. han tog hurtigt en bid til " du må også være sulten Cian" sagde han roligt og vidste intet drilleri så Kovan kunne se det, men han fik lige sendt Cian et drillende blik. hvorefter han så på Kovan " deres kok er en meget dygtig bager vil jeg give dem ret i" sagde han roligt og tog endnu en bid.

Kovan nikkede, "Ja, Cian, spis," han rykkede kurven lidt tættere på ham og tog en bid til af sin croissant.
"Mhm. Han havde faktisk også sit eget bageri engang, men det er jo hårde tider, så... ja, nu er han skibskok i stedet for," sagde han efterfulgt af et gab og så på Cian igen, "Cian, altså. Du besvimer, hvis du ikke spiser noget. I gang. Prinsens ordrer."

Cian gav et kort, falsk grin fra sig og tog nu endelig en af de store, røde tomater op af kurven og kunne næsten ikke skjule sin ubehag. Lugten af menneskemad borede sig ind i hans næse, og han vidste, han ville kaste op, hvis han spiste den. Kaste meget op.
Men der var jo ikke noget at gøre. Desuden ville Taylor måske blive imponeret, hvis han ofrede sig på den måde for, at gruppen kunne blive på skibet. Han rykkede langsomt sit hoved længere fremad og skulle lige til at tage en bid, da en høj klokke og skinger mandestemme lød oppe fra udkigsposten, "s-sirener!! Og mange af dem!"

"Sirener?!" sagde Kovan, der lige havde slugt et stykke af croissanten, "men det... det står ikke på kortet..."
Han vidste dog godt, der ikke var noget tid at spilde. Han så alvorligt på Cian og Taylor, "I to, hold jer fra ørerne!" sagde han hurtigt, før han smed croissanten og dækkede sine egne ører til med sine hænder og løb hen til en stor kiste, som han forsøgte at åbne op med foden.

Cian tabte tomaten ned i vandet og så ud mod skibets snude, hvor der rigtigt nok svømmede en stor flok smukke sirener rundt i vandet. Han dækkede hurtigt sine ører til og trådte væk fra rællingen.

Taylor vidste godt der kunne være sirener i disse farvande, men han havde ikke regnet med at de ville komme p ådenne tid. han smed croissanten fra sig og skynde sig at holde sig for ørende. han så lidt udover rællingen og kunne se den store flok af smukke sirener.. han ahvde set dem før og de var lige så smukke osm han huskede dem. han fik at lille smil på læben, som dog hurtigt forsvandt igen "Hoover..." hviskede han og så hen mod kahyterne han anede ikke hvilken kahyt han var i.. eller om han kunne høre Sirenerne.. dette kunne blive et problem. han rev hurtigt noget af sit ærme af og delte det op i to, hvorefter han proppede det i ørene i håb om det kunne hjælpe.. han så hen mod Kovan, hvorefter han løbhen til han og hjalp med at åbne kisten nu når han havde hænderne fri "ved du hvor min lillebror er?" spurgte han hastigt, da han virkelig skulle sikre sig at hoover var okay.

"Tak," sagde Kovan højt, så Taylor kunne høre det. Han mundaflæste det, han spurgte om og svarede hurtigt, "nej, desværre. I en af kahytterne, tror jeg."
Han fik hurtigt fisket et par læderørevarmere op af kisten og tog dem på og smed derefter en stor bunke af dem hen til Cian, "her, tag dem på! Og hjælp mig med at dele dem ud til resten af mandskabet!"
Han tog selv en favnfuld og skulle til at dele dem ud, da han opdagede sin styrmand hoppe ud over rællingen og ned i vandet. Det absolut værste, der kunne ske.
"Nej... Nej, nej, nej!" han smed ørevarmerne fra sig og løb op til roret.

Cian tog ørevarmerne på, og så løb hen til Taylor med et par ørevarmere, "tag de her i stedet for, Taylie!"

Taylor nikkede bare til Kovan og skynde sig hen til Kahytterne. han sp idt på de forskellige og tænkte sig godt om. han lagde slet ikke mærke ti noget som helst andet, da han koncentrede sig om at finde Hoover. dog fi Cian han opmærksomhed og med det samme skiftede han stoffet ud med ørevarmerne "Cian et par til Hoover også hurtigt!" sagde han bestemt og begyndte så at lede i de forskellige Kahytter ved at kigge meget lidt ind. til sidst fandt hans Hoovers kahytte, gik ind og meget hurtigt han til den sovende Hoover. han lagde sine hænder for begge af Hoovers øre for at sikker på at Hoover ikek skulle høre Sirenerne.

Hoover vågnede af de pludselig hænder over hans ører og så træt og forvirret op på sin bror. Hans ansigtsudtryk blev med det samme irriteret, og han forsøgte at fjerne hans hænder, "Taylor, det er for tidligt til sådan noget..."

Cian luntede hurtigt hen og samlede et par ørevarmere op og skulle så til at gå ind og aflevere dem, men han så ikke hvilken af kahytterne, det var, Taylor gik ind i. Han prøvede en tilfældig en, men den var tom, så han gik ud igen og kunne mærke panikken sprede sig i hans krop, mens han gloede de mange døre foran sig.

Taylor klemte let til for at sikre sig at Hoover ikek kunne få hans hænder væk. han kunne ikke helt høre hvad Hoover sagde, men kunne nogenlunde set det på hans mundbevægelser "hold dig for ørene Cian kommer med nogle ørevarmere.. vi er mrnget af sirener!" han råbte det for at være sikker på at Hoover kunne høre det. derefter så han hen mod døren utålmodig p åat Cian skulle komme "Cian kom nu forbanede møgdreng!!" råbte han meget højt og havde virkelig ikek overskud til dette.. han så igen på Hoover med et alvorligt blik som tydelig viste han ike lavede sjov eller prøvede at irritere ham.

Hoover så koncentreret på Taylor for at forstå, hvad han sagde, og gentog efter et par sekunders stilhed, "... sirener? Sirener?!"
Han tyrede nu sine egne hænder ovenpå Taylors og klemte til for en sikkerheds skyld alt imens panikken spredte sig i ham. Han havde aldrig set sirener før. Kun læst om dem. Og i følge bøgerne druknede de en, hvis de fik chancen.

Cian hørte Taylors stemme og åndede lettet op. Han nåede lige at træde af på vej ind i kahytten, stemmen kom fra, før han blev hevet med i armen ud til rællingen af en mand, der var del af besætningen, der tydeligvis var i trance, "de kalder... de vil have os med... kom..."
Cian forsøgte desperat at rive sin arm til sig men forgæves. Til sidst gav han ham et ordentligt slag i hovedet, men der skete ingenting. Og få sekunder efter var han blevet skubbet udover sammen med manden, der selv sprang med.

Taylor så utålmodigt hen mod døren igen "Cian!!!!" han råbte så højt han kunne, hvorefter han så på Hoover med et tænksomt blik. han tog så hurtigt sine øre varmere af og satte dem på Hoover, hvorefter han hurtigt fik sat de to stykker stof i ørene.. han kunne svagt høre sangen og hans bliik blev lidt fjernt "den sang" sagde han stille og knyttede stille hænderne. han var ikke fanget i deres sang endnu, men han kunne svagt høre den og mærke dens lokken. Han gik lidt hen mod døren "dumme vampyr hvor bliver du af...Cian!!" han råbte det sidste, hvorefter han gik ud. hans blik var tomt og han kunne mærke i hele kroppen at sangen træk i ham. han så idt forvirret rundt og kunne ikek se Cian nogle steder. han forstod ingenting og kunne virkelig mærke lysten til at springe i ned til de smukke kvinder der sang så lokkende.

Hoover rettede lidt på ørevarmerne og så op på sin bror, der begyndte at gå. Han vidste ikke, om han skulle gå med eller ej, men siden han ikke havde fået besked på noget blev han siddende, stadig med dynen dækkende over sine bare ben. Han havde trods alt aldrig håndteret sirener før, og han ville ikke gå i vejen for nogen. Men det var utrolig svært at sidde stille, når man gerne ville hjælpe.

Cian ramte vandet med et ordentligt plask men beholdte heldigvis ørevarmerne på. Han fik hurtigt kæmpet sig op til overfladen og hostede, før han svømmede hen til skibets kant og panisk forsøgte at finde et sted, han kunne kravle op, "hjælp!! En eller anden!!" nåede han lige at råbe, før han mærkede en hånd, der greb fat, om hans ankel og trak ham ned.

Taylor gik langsomt mod rællingen og så ned i vandet. han så lige præcis at Cian blev trukket ned under vandet. han rystede hurtigt p åhovedet for at fåå mere kontrol, men han havde svært ved at ignorere den svage sang. han havde været i trance af sirene sang før, men der var han bundet fast. men denne gang kunne han hoppe i lige nu og her ned til de smukke væsner. han overvejede det da sangen virkelig lokkede. langsomt lænede han sig hen over rællingen "Cian" sagde ha lidt underligt imens han langsomt lænede sig mere og mere frem over rællingen og så direkte ned i det dybe kolde vand fyldt med sirener. en sirene dukkede op i vanoverfladen og så direkte op på ham. og med hendes smukke kvindelighed lokkede hun Taylor så han ved at faldt hen over rællingen.

Cian fik, efter at være blevet revet flere meter ned i dybet, sparket sirenen, der havde fat om hans ankel i hovedet, og svømmede op mod overfladen så hurtigt han kunne. Han var næsten oppe, da han næsten blev ramt i hovedet af Taylor, der også pludselig var i vandet.
Cian spærrede øjnene op, da det gik op for ham, hvem det var og fik hurtigt svømmet hen til ham, da han opdagede en af sirenerne, der kørte sin hånd ned af hans bryst, mens hun sang, for derefter at tage fat i hans håndled.
Da han endelig nåede helt derhen havde han, fordi hun havde så travlt med Taylor, helt fri passage til at bore sine skarpe tænder ned i hendes skulder, så hun slap og udstødte et langt, smertefuldt skrig.

de to Stof stumber i hans øre var faldet ud i det han havde ramt vandet og med det samme blev han fanget af sirenens sang. han svømemde lige forn hende og så helt fortabt på hendes med et forelsket smil. han var fuldstændig fanget i hendes sang og opdagede derfor først Cian da Sirenen blev bidt og skreg. han rystede lidt på hovedet og så undrende på Cian "hvad i..." han var tydeligvis meget forvirret og stadig meget omtumlet af sangen. han lukkede øjnene hårdt sammen hvorefter han lagde sine hænder om hans øre imens han holdte sig oppe ved at bevæge benene.

Cian vidste ikke, om biddet var nok til at få sirenen til at stikke af, men han havde desperat brug for ilt og var derfor tvunget til at svømme op til overfladen, også selvom han ikke fik Taylor med sig.
Han gispede højt efter vejret, da luften trængte ind i hans lunger, men han blev ikke deroppe i mere end fem sekunder, før han tog en dyb indånding og igen svømmede ned under havets overflade for at få Taylor med sig op, men der havde allerede samlet sig flere sirener omkring ham, der kærtegnede hans krop forskellige steder og tydeligvis ledte efter gode steder, de kunne holde fast, når de ville trække ham ned i dybet.