en aften med rolig musik

Sora gik roligt ned af gaden i den lille fisker by. han havde været i den lille fisker by i lidt tid og skulle nok snart til at videre men visse ting holdte ham tilbage lige i dette øjeblik. efter en lang dag med handel og jagt efter føde trængte han til at komme ind et sted og bare slappe af. derfor gik han ind i en lille kro, som lå i byen og fik hurtigt fundet sig et bord. der var en og spille de aften. forførene stemme meget rar at høre på, så det gik. det musik ville han sagtens kunne slappe af til. han lænede sig også med de samme tilbage og lukkede sine øjne, for bare at nyde musikken og slappe helt af.

Det var Kyotsu der var derinde at spille i aften, på sin guitar, en stille og rolig melodi. Indtil videre brugte han bare sin helt normale stemme - sirene stemmen kom kun på når der var noget han ville have. Hans øjne var lukkede, han levede sig ind i musikken. Hans ene fod kørte i den takt der kørte indeni hans hoved, og af og til, tiere end for de fleste andre skjalde, hørte han folk give ham klingende mønt i den lille kræmmerpose han havde liggende åben foran sig. Hans hår svajede blidt frem og tilbage med resten af hans krop.

Sora nød bare den fredelige musik og slap fuldstændig af. han havde hørt mange skjalder før på hans rejser, men ham her var nok den bedste han længe havde hørt. det virkede ikke direkte som underholdning, men mere som han bare nød at spille. et lille svagt smil formede sig på Soras læber og med en rolig bevægselse lænede han sig frem. han kørte en hånd igennem sit røde hår og åbnede stille sine øjne. han kiggede direkte på sangeren og betragtede ham i lidt tid som han sad der med sin guitar og sang.

Sadig syngende, åbnede han stille øjnene, og de dybe violette øjne blev rettet ud mod publikum, med et blidt smil om læberne. Hans svajen standsede et kort sekund da han så Sora ind i øjnene i blot et par sekunder, men hans syngen gjorde ikke...

Dér. Der var ingen tvivl. Den person han havde ledt efter i adskillige år.... Som så mange andre skytsengle før ham, havde han følt sig... Tom, indtil nu... Der var ingen tvivl om at denne person var den, han var ment til at beskytte resten af sit liv. Hans hjerte bankede lidt hurtigere, hans liv føltes fuldendt i det sekund... Og hans sang påtog sig noget af hans sirene sang, fuldt ud per refleks.

Sora lage mærke til blikket og det fik det lille smil til at forsvinde. det var mærkeligt, det var som om der skete noget der, men han kunne ikke helt forstå hvad det lige var. han rettede sig roligt op, stadig siddende og betragtede studerende den fremmede sanger. sangerens stemme blev pludselig lidt mere tiltrækkende og det fik Sora til at lette kort fra stolen, men han fik sig tvunget hurtigt ned i stolen igen. der var noget ved den Skjalde der ikke virkede helt normalt. han så lidt ned i bordet foran ham og tænkte lidt tid over det blik de havde blot i få sekunder der havde fået sangerens stemme til at ændre sig lidt? Sora rystede stille på hovedet. hold op det var nok bare fordi han var udmattet og ikke lige magtede det store.

Denne gang var det dog med fuldt overlæg, at han påtog sig mere af sin naturlige sirene stemme. Det var som om hans musik blev mere følelsesladen, nu i dette øjeblik hvor hans verden var fuldendt - så længe den fyr blev siddende inde på kroen, så længe de var i samme rum.

Sora lagde sine hænder for ørene det stemme blev mere intens og det blev næsten for meget, men det var ikke muligt for ham at komme væk. det var som om han blev fanget af stemmen. det var som om det ikke ville have han skulle gå. stille så han op på sangeren igen og var som fast låst i den stilling han sad i. den stemme var så smuk, det var umenneskelig. dette kunne ikke bare være en normal skjalde. SOra stirrede længe på sangeren og var helt fortabt i den intense følsomme stemme der fyldte rummet.

Da sangen sluttede, trak den sidste tone ud, forsvandt ligeså stille... Og der var klapsalve fra hele rummet, alle gik op for at give ham en skilling mere. Et blidt smil spredte sig over hele hans ansigt, og han nikked elet med hovedet, som i et let buk, som tak. Dernæst flød hans lik ud over folk igen, og han fik endnu en gang øjenkontakt med ham... De blodrøde øjne var betagende.

Sora sank en lille klump da sangen sluttede smukt ud, men han kunne stadig ikke rigtig få sig selv til at rejse sig op. dette var en underlig oplevelse for ham. hans blik flyttede sig ikke da deres øjne mødtes igen. han holde øjenkontakte o havde ikke tænkt sig at bryde den som den første. der var noget sært over dette og han ville finde ud af hvad det var, så han måtte få lokket sangeren hen til ham. han kunne ikke rigtig lugte sig frem til en race, da der var alt for mange i rummet til at kunne skældne dem ordenligt fra hinanden. "kom nu her hen" mumlede en næsten lydløst for sig selv.

Det var næsten som om Kyotsu vidste hvad han ville... Uden at bryde blikket, knælede han ned for at samle sin nu fyldte pung op, satte den fast til sit bælte, og gik stille og roligt frem gennem mængden, der langsomt var ved at vende tilbage til deres egne stole. Han gik kun i én bestemt retning - nemlig hen mod Sora.

Sora holde øjenkontakten selv mens den fremmede gik hen mod ham. et kort øjeblik var han ved at miste øjekontakten da det blev lidt for underligt for ham, men han holde den med en smule besvær og en lille kulde fyldte hans ansigt så han så en del mere kold ud. han lænte sig tilbage i sin stol, stadig mens han holde øjenkontakten og et lille smil kom frem på han tynde læber.

Først da han var kommet helt hen til det bord Sora sad ved, gav Kyotsu et let buk, der brød blikket. Da han rettede sig op igen, var det blide smil, der lyste hele hans ansigt op, stadig på hans læber. "Undskyld at jeg bare kommer sådan hen til Dem, når jeg nu slet ikke kender Dem, men... De virkede interessant, for at sige det ligeud."

Sora så lidt tid på sangeren og rystede smilene på hovedet "det er okay... interessant stemme du har... hvorfor synes du nu jeg virker så interessant?" spurgte han med et roligt smil og så lidt rundt i kroen, derefter på den fremmede. nu når han var kommet så tæt på kunne han lugte racen. det var dog svær et bedømme, det var to i en? blandings race.

"Min stemme? Oh, det må være fra min moders side af familien." han smilede, satte sig ned. "Og hvorfor De virker interessant... Min gode Gud, der er jo intet ved Dem der ikke virker interessant. Men hvis De vil mere ind på det, så foreslår jeg at vi rykker os væk fra pøblen. Jeg foretrækker at snakke under fire øjne, forstår De."

Sora lyttede til hvad der blev sagt og så lidt tænksomt ned i bordet. alt var interessant? dette kunne blive lidt mærkeligt. han så lidt på den fremmede igen og lagde hovedet tænksomt på skrå "okay... det kan vi vel godt du føre an" sagde han roligt, men stadig lidt mistænksomt. han rejste sig roligt op og snuste dybt ind. der var to dufte fra den fremmede, noget engel og noget sirene, me han var ikke helt sikker.

Langsomt, i en nærmest flydende bevægelse, rejste Kyotsu sig op igen, og gik hen mod trappen der ført op til værelserne - han havde for længst sørget for at have et værelse der for natten.

Sora tøvede kort da det virkede en smule underligt for ham, men gik så med og betragtede den fremmede hele vejen op af trappen "hvad heder du egentlig?" spurgte han så roligt, imens de gik op. han havde stukket sine hænder ned i sine lommer.

"Kyotsu." svarede han, med et lille smil, da de trådte ind på værelset, og han lukkede døren efter ham. "Og Dem?"

Sora nikkede roligt og så lidt rundt i værelset "Sora... hyggeligt at møde dig" sagde han roligt og satte sig ned på en stol der stod på værelset "når forklar dig" sagde han roligt og betragtede Kyostu i noget tid.

"... Så vidt jeg kunne se på Dem, Sora, har De vist allerede anet at jeg... Ja. For at sige det så simpelt som muligt; ikke just er et normalt menneske." sagde han, og satte sig ned på kanten af sengen, stillede sin guitar hen for enden, hvor et pilekogger fyldt med pile, og en smuk bue ligeledes stod.

Sora nikkede stille og lagde hovedet på skrå "det ved jeg ja... der skete noget lidt mærkeligt da du så på mig... du er iikke menneske, det kan jeg også lugte du ikke er" sagde han roligt og lænte sig tilbage i stolen, hvor han stadig så på ham. han ville ikke nævne de racer han havde på fornemmelsen at Kyostu var, da han ikke være helt sikker. han var kune sikker på at han var blandings race.

Et let smil. "Og blot med den sætning fik De understøttet minde tnker om at De vist heller ikke just er et menneske. Vel?" han smilede. "Mennesker kan som regel ikke lugte godt nok til at opfange andres racer..."

Sora grinte svagt og rystede stille på hovedet "det er korrekt.. det er heller ikke ligefrem noget jeg har så stor chance for at skjule.. tænkte du nok havde regnet det ud bare ved at se min øjne" sagde han med et lille skulder træk og lænte sig frem "men... hvem er du og hvad skete der derned?" spurgte han sp ligeud og det lille smil han havde haft var væk. nu ville han bare vide hvad der forgik.

Han sukkede, og så ud af vinduet. "Skæbnen, var hvad der skete." sagde han stille, og så så hen på Sora. "Det var skæbnebestemt at vi skulle mødes, ser du."

Sora lagde hovedet på skrå og stirrede underligt på væsnet overfor sig "skæbnen? aha... okay det er bare sært" sagde han og rejste sig op og gik mod døren for at gå. dette blev får underligt.