endelig en dag ude

Shizuka gik ud af porten som var den enste vej ud fra det store slot der lå midt i Negare. hun havde sin lange mørkerøde kappe om sig med sin store hætte slået op, så man ikke kunne se hendes ansigt. hun gik som en lille pige med lette glad skridt og et lille smil kunne lige skimtes som det eneste på hendes ansigt. det gik en vagt bag hende, da hun jo var en prinsesse og selvefølgelig ikke skulle gp rundt i byen alene. det var sjældent hun måtte gå ud, men hun havde fået lov lige i dag.. eller det var det hun havde sagt til vagten der gik bag hende. hun betragtede byen ud fra hætten og synes det var så interessant at se hvordan menneskene gik glade og uvidene rundt om hvem hun var.

Gabriel var i byen selvsamme dag. Han gik stille og roligt rundt, i form af en adelig elver, det ene af hans to normale udseender. Selvfølgelig var han ikke adelig, men med usandsynligt gode forfalskninger kom du langt - han selv var den dødsengel der havde taget pågældende elvers sjæl, og som sådan sørgede han blot for at folk var i den gode tro at elveren stadig var i live. På nuvæende tidspunt var han igang med at inspicere forskellige frugter på det lille marked, svært ved at beslutte sig for hvad han havde lyst til.

Shizuka så lidt rundt og fik hurtigt øje på en elver der så adelig ud. en der vidste noget om at være rig. hun fniste lidt og luntede elegant og hurtigt hen til den fremmede elver. vagten løb kluntet efter hende. Shizuka stoppede ved siden af den fremmede elevr "goddag min herre" sagde hun sødt som en lille pige og så op på ham med sine røde øjne. hun havde et tryggende smil på læben og virkede meget uskyldig. vagten kom hen til dem "prinsesse du må ikke snakke med fremmede" sagde han forpustet og det fik Shizuka til at så surt på vagten "jamen... han er adelig... han er ikke farlig" sagde hun med et lille smil og så igen op på den fremmede elver. hun slog stille den store hætte ned så hendes lange smukke brune hår kunne ses.

"Ja, tag de den bare med ro. Hvad hun siger er rigtigt." svarede han med eet smil da han vendte sig mod dem. "De burde havde hørt som mig. Lauriel, prinsens rådgiver i elverriget mod øst."

Shizaku så betaget på ham og smilte skævt "en elver prins's rådgiver... jeg har hørt lidt om elverriget mod øst... jeg er prinsesse Shizuka prinsesse af silverstain.." sagde hun med et lille fnis og rettede lidt på syt hår. vagten stod og så ud til at være meget nervøs for prinsessen stod og snakkede med den fremmede.

"Jamen dog... Så selveste prinsessen jeg har æren af at møde." han lavede et lavt buk, smilede og blinkede til hende. "Det sker jo ikke hver dag, må man sige."

Shizuka fniste lidt af det han sagde og gik tættere på ham da han bukkede. hun fik lige fat i noget af hans hår "nej for jeg må aldrig komme ud" sagde hun med en llille surmulen imens hun betragtede det lange elver hår. hun smlte svagt "min far minder ikke det er rigtigt at en prinsesse gå plant pøblen" sagde hu stille med et lille skulder træk

"Hmm? Det gør min prins nu altid. Det er godt for kongefamilien at vise sig ofentligt, mner jeg nu. Det gør dem mere vellidt blandt folket, ser De."

Shizuka nikkede hurtigt "nemlig.. det siger jeg også, men min mor har fået overtalt min far til at forbyde mig det... det er kun når min rpdgiver giver mig lov... at jeg kommer ud" sagde hun med et lille fnis og med det samme kom der et udbrud fra vagten "hvad? har konget ikke givet dig lov?!" Shizuka så hurtigt på vagte, som stivnede med det samme. et lille fnis kom så fra hende og hun så på elveren igen. vagten faldt med det samme i knæ og så ud til at have det skidt.

"De ladertil at nyde det i alt fald, deres lille majestæt." han smilede og gav hende endnu et blink.

Shizuka fniste lidt og nikkede roligt "bestemt.. sig mig.. må jeg ikke følge med Dem.. jeg er træt af vagter og De kan vel passe på mig ik?" sagde hun bedende og smilte helt uimodståeligt til ham. vagten sagde intet.

"Tjo, hvis din vagt intet har imod det kunne jeg vel godt."

"det er helt fint for ham ik?" sagde hun så og så lidt på vagten som rystende nikkede "godt så.. hvad skal De så her i byen?" spurgte hun nysgerrigt og smilte sødt til elveren

"Jo... Ser de, min Herre, Prinsen... Ja, han er velnok et år eller to ældre end Dem, ville jeg skyde på. Ser de, han er meget interessant i mad fra andre kulturer, så det er jo derfor jeg er ved dette marked." sagde han med et smil.

Shizuka så lidt på det frugt der stod foran dem og lagde hovedet på skrå "mmh.. ja okay.. jeg kan sige så meget æblerne er gode... meget friske og dejlig røde" sagde hun med et let lumsk smil, dog stadig ret sødt.

"Siger de virkelig det... Jamen hvad ellers kan den lille Prinssesse lide? Jeg kunne have på fornemmelsen, at Prinsen ville lide det, ligeledes."

"mmh.. hvad ellers.. jo nu ved jeg ikke hvor meget vin Deres herrer drikker.. men rødvinen er god også.. det samme med vores vindruger også meget friske selvfølgelig" sagde hun roligt med et lille fnis.

Med et smil og en nikken, fik han købt lige præcis de ting. "Jamen tak skal de have, lille Prinsesse." endnu et blink. "Kender De andre steder her i byen hvor det kunne være muligt at få købt sig noget mere mad at tage med tilbage til Prinsen?"

Shizuka træk stille på skolen "desværre jeg ved ikke så meget om maden andet en hvad jeg har sagt.. men jeg ved hvor du kan købe nogle af de fineste stoffer" sagde hun med et lille smil

"Tja, desværre er han ikke interesseret i stof af nogen art... Intet menneskene har lavet der har passet smagen hos os i elver adelen, ser De. De kan vel også godt se på mit tøj at det ikke er lavet af menneske hænder."

Shikuza så lidt tid på hans tøj og nikkedes stille "det kan jeg godt se... men kan du se om det er mennesker der har lavet min kjole?" sagde hun så med et lille fnis og vidste sin kjole sstolt frem imens hun drejede lidt rundt.

".... Ikke umiddelbart, er jeg bange for." han gav et let smil. "Jeg er ikke så velbevandret i andre stilarter end min egen races, ser De."

Shizuka gav et let skuffet suk fra sig og træk på skuldrende "det var ægeligt" sagde hun bare med et lille fnis og legede begyndte at flette en lille tot af sit hår.

Han trak let på skuldrene, smilede stadig. "Sådan er det..."

lige i det øjeblik stødte en person let ind i ham, deres hænder mødtes kort... Og han stivnede, fortabt i det syn han fik i samme nu.

Shizuka så lidt efter den der var støt ind i elveren og så så op på ham igen. hun undrede sig lidt over det stivnede blik og lagde hovedet på skrå "hvad er der galt?" spurgte hun roligt og ggik lidt tættere på ham.