besøg i min yndige have

Shizuka havde trukket elver rådgiveren hun havde mødt ind i byen med ind igennem slots porten og videre igennem haven, til de endte bag slottet i en mellem stor have. haven havde en lille sø med et flot springvand. resten af haven var omkringet af træer i flotte lilla og lyserøde farver på bladene. haven var ellers flot pyntet med buske med flotte røde roser og ellere forskellige blomster, med samme farver som resten af haven. der var dog et bed der stak ud hvor alle blomster på både buske og blomster var hvide. hun slap hans ærme og satte sig hen på en bænk under et af det store træer. det var rart med noget skygge.

Gabriel gik ligeså stille og roligt, meget langsomt, rundt i haven. Han havde altid elsket haver, men... Han kunne aldrig holde en. Og med god grund. Meget forsigtigt plukkede han en rose, men ak... Den visnede i hans hånd, og han sukkede let.

Shizuka fulgte elveren med sit blik og lagde hovedet på skrå, da rosen visnede "hvad gjorde du?" spurgte hun roligt og træk sine ben op til sig, hvorefter hun lagde sine arme om dem som hun begyndte at nusse med sin tommelfinger. hun lagde sin hage på sine knæ og betragtede elveren.

Han sukkede. "Intet, andet end at røre den... Næsten lle planter jeg rører, visner indenfor kort tid..."

Shizuka rettede sig lidt op, men så hun stadig holdte om sine ben "hvorfor gør de det?..." spurgte hun roligt og lagde hovedet spørgende på skrå

Et meget svagt, lille smil. "Fordi jeg ikke er en elver. Jeg har ikke deres gener til 'grønne fingre'." sagde han stille, vendte sig mod hende.

hun hævede det ene øjnbrynd og tog en dyb indånding. han duftede nu meget af elver, men nu når han sagde det var det ikke lige så kraftig en duft som ved andre elvere. hun satte sine ben ned på jorden igen "hvem er de så min hr.?" spurgte hun så helt roligt og rejste sig op.

"En, der kan ligne hvemend han vil. Og dufte som dem." et svagt smil. "En nyttig evne, til tider."

"ah... derfor... det er nu meget smart" sagde hun stille og gik hen til ham "hvad er du så rigtigt?" spurgte hun og stilte sig foran ham.

Et svagt suk, ligeledes et svagt smil, og glad for at tøjet var blevet designet så det ikke ville gå i stykker... Så vandt til det som han var efterhånden, fortak han næsten ikke en mine da hans store, sorte vinger foldede sig ud... Farven tydeliggjorde hvilken slags engel han var, trods alt, så han sagde intet.

Shizuka trådte at skridt tilbage og betragtede de smukke sorte vinger "smukke vinger... men... så hedder du vel heller ikke Lauriel?" spurgte hun så og lagde hovedet på skrå. hun gik så tættere på igen og rørte helt forsigtigts hans ene vinge

Phew... Godt hans forbandelse ikke virkede gennem fjerene men kun huden indenunder...

Han rystede let på hovedet. "Mit navn er Gabriel. Meget ironisk til en af min race, det ved jeg..."

Shizuka fniste lidt "ironisk ja.. men det klæder dig" sagde hun stille og gik så tæt på ham. hun snuste stille ind. mmh den dejlige duft af engle blod.. det var næsten ikke til at holde ud. hun så så op på ham "hvad sker der hvis du rør ved mennesker?.. du for blomster til at visne.. men hvad sker der hvis du rør noget levende der er størrer?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå.

"... Det... Jeg ser hvordan personen dør. Med den sti de er på lige nu, i alt fald." sagde han stille. "Skæbnen kan godt ændre sig, af og til."

Shizuka hævede øjnbrynet og sukkede stille "så hvis jeg rør dig ser du hvordan jeg dør?" spurgte hun roligt og lagde hovedet let på skrå.

Et lille nik. "Ja. Det ville jeg. Det gør jeg med alle levende væsner jeg rører. Også dyr. Der er en grund til t jeg bærer handsker."

"hmm...interessant evne... men en hård byrde.." sagde hun stille og så lidt ned på hans hænder i noget tid. hun vente sig så om med et lille fnis "men tilgengæld kan du så advare folk om hvordan de s¨skal dø.. så kan de måske lave om på det" sagde hun imens hun luntede han til bænken igen.

"Det... Har jeg så aldrig gjort." mumlede han. "Folk er som regel ikke så glade for... Os. Min race."

"ah... det kender jeg" sagde hun med et lille fnis og satte sig på bænken, hvorefter hun klappede på de med hånden "kom smukke engel" sagde hun barnligt og uskyldig.

"Smuk er jeg nu ikke altid..." et svagt smil, men han gik dog hen og satte sig. "Kan kke engang huske mit originale udseende."

Shizuka satte sig helt tæt på englen og lagde sin arm ind under hans, hvorefter hun lagde sit hoved på hans skulder "lige nu er du smuk..." mumlede hun og lukkede sine øjne imens hun snuste dybt ind "og du duufter godt" mumlede hun meget utydeligt, da det egentlig mest var til hende selv,,

Et svagt, lille smil. "Siger du virkelig det..." han sukkede let, så så op i himlen.

hun nikkede stille hvorefter hun så op på ham. hun satte sig så op på hans skød og lagde sine hænder på hans brystkasse imens hun så ind i hans øjne med sine nu tydelig røde øjne

Han løftede sine øjenbryn en smule. "Ah.. Nu ser jeg hvorfor folk heller ikke er så glad for din race..." et svagt smil mens han så ind i de røde øjne.

et lille fnis forlod den lille piges læber og lænede sig tættere på ham, imens hun s¨i hans øjne "mmh... de fleste ved dog intet om mig... altså hvad jeg er" sagde hun roligt og kørte elegant en tot hår om bag sit øre.