endelig fred og ro

Sora gik roligt igennem skoven og nød bare mørket og alle de dejlige natte lyde og dufte. han havde et roligt tilfreds smil på læben. det var rart at komme af med den irriterende skytengel til Kyostu. måske ikke irriterende som sådan, men ikke en SOra ville havde efter sig. han havde sine hænder i sine lommer og nød bare nattens natur med alle sanser fulgt ud. han var jo sikker på han havde slupet af med Kyostu og aldrig skulle til at plages med det igen.

Dér. Kyotsu smilede, og landede på en af de nedre grene af et træ i nærheden. "Du troede du kunne ryste mig af, gjorde du ikke?"

Sora stoppede brat op da han hørte den eneste stemme han bar eikke gad at høre lige nu. dey kunne bare ikke passe. englen havde ikke fuglt efter ham hele tiden, det vidste han for ellers ville han havde opdaget ham, så hvordan kunne dette lade sig gøre. SOra var kommet langt ind i skoven og det var ikke bare lige til at finde folk inde i skoven, hvis de ikke fulgte stiet og det havde han ikke gjort. hans rød øjne lyste lidt op da han var ved et blive godt vred. han knyttede sine hænder og grenen som kyostu var landet på gik pludselig i tusinde stykket.

"Woa, woa. Slap lidt af." han holdt sig nu bare i luften istedet, med lette bask med vingerne af og til. "Jeg vil kunne find dig hvorsomhelst, nårsomhelst."

Sora så vredt op på englen og fik flere grene omkring ham til at splintre. han var tydeligvis ikke tilfreds overhoved. tegnet ved hans øje begyndte pludselig at bløde og en det samme ved mærket på hans håndled der var forbundet med noget stof. Sora bed tænderne hårdt sammen, da det var en stor smerte, men han ignorerede den indtil videre og fik bare flere og flere grene omkring Kyostu til at splintre

Kyotsu rynkede let brynene, ignorerede alle de grene, og landede. "... Sora..." mumlede han stille. Det var kun alt for tydeligt at se det gjorde ondt.

Sora ignorerede smerten, som han havde oplevet mange gange før, men som han aldrig havde forstået at ahn fik. han stoppede så med at få grenene til at splintre og faldt så på knæ, da smerten tog ordenlig til. halvdelen af hans ansigt var fyldt med blod nu og det før så vide stof om hans hånd og håndled var helt rødt "hold dig væk Kyotsu" snerrede han og rystede lidt i kroppen.

Han rystede på hovedet, tråte tættere på, og løftede hænderne. Et kraftskjold dukkede op hele vejen rundt om Sora, nærmest en kugle. Og så... Lukkede han øjnene, koncentrerede sig... Det var rent instinktivt, han havde ikke før nu vidst han kunne dette... Men skjoldet lyste med et blidt skær, og begyndte at hele Sora.

Sora lukkede sine øjne hprdt sammen g kunne mærke hans 'sår' begyndte at lukke sig lidt, men smerten blev ikke mindre da de blev ved med at åbne sig mere igen. så det stod lidt en kamp om sårene skulle hele eller ej, men til sidst kunne heleingen tage over og det begyndte at holde op med at bløde. han træk vejret rimelig træd og hostede en smule. det havde været en slem omgang.

Så snart Sora var helet, ophævede han feltet... Og faldt selv tilbage mod en træstamme, let gispende efter vejret.

... Det havde drænet en del. Det, plus det blod Sora havde taget fra ham tidligere... Ikke en god kombi.

Sora havde mistet en hel del blod og kunne mærke at han var bleve en del svagere. dog fandt han hurtigt en normal vejrtrækning og tørrede alt blodet i sit ansigt lidt væk med sit ærme. han så lidt hen mod Kyostu og rystede svagt på hovedet "jeg sagde.. jeg ikke... behøvede hjælp" sagde han hæst og hostede lidt, da det var lidt svært at snakke ordenligt. han rystede svagt i kroppen "pokkers.. det var slemt denne gang" mumlede han svagt for sig selv og tog sig lidt til hovedet med den hånd der ikke var blod på.

"Det... Gjorde du jo så." fik han frem mellem gispene.

"dette kunne jeg sagtens have klaret selv... det har jeg gjort mange gange" snerrede han og grammede sig af smerten. han så lidt ned i jorden og sukkede stille. han havde virkelig brug for noget mere blod.

"Du ville have mistet langt mere blod hvis jeg ikke havde været her." påpegede han.

Sora vidste han havde ret, men det var han ligeglad med han ville bar eikke have hjælpe. men han sagde dog intet. han sad bare og begyndte at fjerne stoffet fra hans ene hånd og håndled. han smed det fra sig og så lidt på blodet "hvis du vil hjælpe så giv mig noget blod" snerrede han så, da det var det vigtigste lige nu. så kunne de diskutere senere.

På trods af hvordan han selv havde det nu, rakte han en arm frem til Sora.

Sora sp lidt tid på hans arm og sank en lille klump. hvordan kunne han bare aflevere sig selv på den måde? Sora ville jo nemt kunne dræbe ham ved at suge alt hans blod og den mængde blod han manglede kunne hurtigt bliver Kyostus død. Sora satte sig så lidt tættere på og tog fat i hans hånd "du ved jeg kan slå dig ihjel så let som ingenting... men du lader mig stadig drikke uden tøven" sagde han undrende og førte så englens håndled op til sin mund, hvorefter de spisse hvide tænder trykkede sig igennem den tynde hud og begyndte at suge godt til sig.

En svag nikken. "Du... Ville forstå det... Hvis du var i samme situation... Som mig." gispede han, lettere svagt.

Sora forstod ikke hvordan man kunne gøre som Kyostu gjorde og var lidt glad for han ikke forstod det. han sugede så meget blod til sig som han nu kunne uden at dræbe englen, men det var også kun lige at han fik stoppet sig selv og træk sine tænder ud, hvorefter han træk sig væk fra englen "du er ikke rigtig klog"

Et meget svagt grin. "Så er... ingen skytsengle... Rigtig kloge... Ifølge dig."

Sora så lidt tid på Kyostu og sukkede svagt "nej sikkert ikke" sagde han roligt og havde vundet nogle krafter tilbage. han så stadig på Kyostu "skal jeg lave et bål?" sagde han så da han jo kunne se englen var svag og han kunne vel ikke bare efterlade ham sådan... eller jo, men det gjorde han ikke

Et lille nik. I mellemtiden trak han sine vinger tæt om sig for at holde varmen.

Sora nikke kort og rejste sig op, hvorefter han gik ud for at finde ting til at bål. der gik ikke længe før han igen var tilbage med hvad der skulle bruges. han satte sig ned overfpr Kyostu og fik samlet bålet, fik ild i det o lagde nogle gode store stykker på så ilden virkelig havde noget at tage godt fat i. han så så lidt tid på den svage ngel over for ham med et tænkede blik.

På trods af ilden, og vingerne der var tæt foldet sammen om ham, frøs han stadig, sad og sitrede, med lukkede øjne.

SOra så l ind i ilden "hvorfor vælger du at udsætte dig selv for sådan noget her?" psurgte han roligt om og tog en pin han kunne rode lidt i bålet med.