En rolig aften eller?

"S-Selvfølgelig vil jeg det!" sagde Hoover bestemt og så på ham med et lettere mopset ansigtsudtryk. Da han gik hen mod ham, var Hoover lige ved at gå et skridt tilbage, men stod tappert fast - den fyr skulle ikke tro, han var alfahan, bare fordi han var ældre! Og højere... og stærkere... og... ja.
"Men..." Han så på på mærket i kort tid, før han samlede sig mod og så direkte på ham, "fint, jeg skal nok. Men jeg tror altså ikke, mine forældre har penge nok til at låne ud. Mine forældre var ude og købe stof og sytråd igår, så jeg tror kun, vi har det, jeg har på mig, som jeg lige har fået for fiskene," han tog en lille, brun stofpose op af lommen og hældte indholdet ud i sin hånd; 19 sølvmønter og 2 koppermønter, "... hvilket ikke er meget."

Taylor fik et tilfreds smil på læben, da Hoover endelig sagde han gad med og så så lidt på pengene der blev helt ud. han fik et meget tænksomt udtryk i ansigtet og det så ud til der fløg mange ideér rundt i hans hovede. der gik lidt tid med tavshed og så nikkede Taylor "okay... vi bruger de mønter der til at låne to heste... også bruger vi noget af min opsparing... tror du dine forældre kan ligge måske 10 sølvmønter ud til sejl turen? så for de det samme antal tilbage både for fisk og det hele i guld mønter? hvad siger du til det?" spurgte han så for at lokke lidt, da han ikke selv ville tage for mange fra hans egen opsparing og han havde selv lokket så mange penge ud af sin mor på det sidste så ham gad hun nok ikke give flere penge.. men sin forvunde søn måtte hun da vel give godt med penge til.

"For det første så har jeg allerede en hest. Hun er gammel, men hun klarer da turen hertil hver gang. Og for det andet," sagde Hoover. Hans ansigtsudtryk ændrede, blev lidt mere irriteret, da han fortsatte, "så er de her penge til mine forældre. Hvis jeg bare bruger dem nu, så har de ikke penge nok til mad, mens jeg er væk."
Han lagde mønterne tilbage i posen og gemte den væk, hvorefter han lagde armene over kors og stædigt så på ham, "vi går til mig hjemby. Det tager længere tid, men det er gratis. Tag dig til takke med det eller ingenting."

Taylor så lidt tid på Hoover og smilte så ppudelig en smule "stædig.... fint... så går vi, men hvordan skal vi så få råd til skibet?" spurgte han så og lagde armene over kors. kom så kom med et svar der kan bruges, nu når han kom med den anden idé, så må han sige frem. Taylor hævede et øjenbryn og ventede på et svar, for sejl turen ville også koste og det ville koste mere end han kunne ligge til fra sin opsparing hvis han skulle kunne overleve efter rejsen. så Hoover måtte komme med en god idé nu for Taylor ville bare gerne til at afsted så dette kunne overståes og han kunne få en forklaring for hvem Hoover var.

"Den tid, den sorg," svarede Hoover henkastet. Efter han havde vandret rundt uden nogen særlige pauser i så mange dage, var trætheden ved at overmande ham, så han skiftede hurtigt emne, "men jeg går nu. Jeg har virkelig brug for søvn og stadig ikke fundet et sted, jeg kan sove, så... Jeg må hellere komme afsted."
Han gik hen til døren og tog i håndtaget; havde glemt alt om at døren var låst. Han vendte sig stille om og spurgte forsigtigt, "er du sød at åbne døren...?"

Taylor rystede stille på hovedet af ham og sukkede roligt "så var der ikke flere smarte idéer i det lille hoved hva'?" sagde han en smule åndene, men rystede så på hovedet og gik hen forbi ham og hen til døren "du kan bare tag værelset her hvis det er... jeg har betalt for det.. jeg har noget arbejde at gøre så du kan bare sove her... også tager vi afsted imorgen tideligt okay" sagde han imens han lænede sig op af døren og fiskede nøglen op af sin lomme. han låste døren op og kastede nøglen han til Hoover. han rettede sig op og rettede på sit tøj.

Hoover så op på ham med et overrasket blik. Ville han lade ham sove på værelset? Gratis...?
"Men... Men det bliver jo en lang tur vi skal på i morgen, og du har brug for søvn, og... Og jeg kan da ikke bare sådan..." han stoppede midt i forklaringen og tog en dyb indånding og så alvorligt på hans såkaldte bror, "du skal sove. Ikke mere vrøvl. Jeg kan ikke bare tage din soveplads på den måde."
Han lagde armene over kors. Håbede virkelig han kunne forstå det. Desuden så... Så ville det også bare sænke dem utrolig meget, hvis han gik og var helt træt på turen, og Hoover havde slet ikke tid til sådanne forsinkelser. Han havde en familie at komme hjem til.

Taylor bagyndte bare at grine da han hørte hvad hoover sagde. mente han virkelig det? skulle han nu til at lytte til en lille møgunge om søvn? han rystede stille på hovedet og kørte en hånd igennem sit hår "slap af... jeg skal nok klare det.. jeg fik sovet godt igennem sidste nat, jeg kan sagtens klare et døgn uden søvn, jeg kan sove på skibet" sagde han med et skævt smil på læben og grinte lidt igen "du skal ikke være bekymret lillebror" tilføjede han små drilsk og grinte bare igen. Hoover morede ham, det var nu meget sjovt at den lille knægt skulle sige sådan nogle ting. Taylor kendte sin krop meget bedre en nogen anden og han ville sagtens kunne klare en nat uden søvn.

"Et døgn?" Hoover gloede foragret på ham, "det tager ikke kun ét døgn at rejse til Protus på gåben!"
Han ville ikke være uhøflig, men den mand irriterede ham virkelig. Måden han grinede af ham, måden han spillede bedrevidende, at han kaldte ham 'lillebror'!
Han fortsatte sin lille tale, "det tager flere dage. Vi bliver nødt til at overnatte i skoven. Og det er ikke rart overhovedet. Man plejer ikke at få meget søvn derude. Men det burde hr. Eventyrer her vide alt om allerede..."

taylor stoppede så med at grine og tog pludselig meget hårdt fat under Hoovers kæbe og løftede ham lidt over gulvet "så holder du lille knægt.... jeg har mere erfaring om livet end dig! jeg ved udmærket det tager mere end et døgn, men som du selv siger å vi overnatte i skoven og ved du hvad det er jeg god til der for jeg massere af søvn.. jeg ved endda hvor vi kan sove i sikkerhed hvis du er bange! jeg kender den rejse som min egen buskelomme! man bliver ikke dusørjæger ved at sidde og glo så nu holder du din lille kæft, for jeg ved sgu mere om alt dette end dig!" råbte han meget vredt og det var tydeligt han mente hvad hans agde. han smed Hoover hårdt ned i gulvet og så vredt p åham "få dig noget søvn og så overlad bekymringerne til mig" sagde han mere roligt, men stadig vred. Taylor havde været meget igennem i livet og et døgn uden søvn ville ikke gøre noget, så længe han kunne sove i skoven ville alt være fint.

Det spændte i Hoovers hals, da han blev løftet op. Han greb om hans hænder - ikke fordi han forsøgte at komme fri, han var mere fokuseret på at kunne få vejret.
Da han endelig blev sat ned, var det langt fra blidt. Han blev smidt så hårdt ned, at han fik overbalance og faldt bagover, hvilket sikkert også var meningen.
Han hostede kort og ømmede sig lavt, før han kom på benene igen, "hvis," begyndte han lavt uden at se på personen overfor ham, "hvis du er min bror, er du da godt nok den værste bror nogensinde..."

Taylor stod lidt tid og bare så på hoover. den værste bror? det var da ham der var den værste... Taylor rystede stille på hovedet "du er heller ikke lige frem et engle barn selv..." sagde han blot helt roligt, for han vidste da godt han ikke selv var en god bror. han havde jo aldrig været end bror før. nu var der bare en eller anden fremmed der højst sandsynligt var hans bror der stod foran ham, hvordan skulle han med det samme få søskende agtige følelser overfor den lille mide. det vil ikke være muligt, ikke så hurtigt "ingen af os er glade for det her... men det er nødvendigt... når vi kommer hjem til mor, så kan hun forklare sig alt og du vil aldrig få mig at se igen" sagde han roligt og så tomt ud i luften. det ville nok også være bedst. Taylor var jo heller ikke i stand til at hjæpe sådan en dreng som Hoover. han så ned i gulvet og kløede sig i nakken.

Ingen af dem var glade for det? Hoover havde i flere år ønsket at møde sin rigtige familie. Lære dem at kende. Få at vide hvorfor de ikke ville have ham. Men nu hvor han havde muligheden for det, var han ikke ligefrem vild efter at få det gjort pga. den måde, hans bror opførte sig på. Han var jo direkte led ved ham. Og voldelig for den sags skyld.
Hoover svarede ikke. Gik bare hen til sengen og satte sig, hvorefter han stilfærdigt åbnede sin lysebrune vest og tog den af

taylor så stadig ned i gulvet og sukkede så stille "vi ses imorgen tidlig... du må sove godt" sagde han roligt og så kort hen på hoover "håber min mor kan give dig en god forklaring på alt" sagde han så med en form for følelse, det var ikke helt til at sige hvilke følelse det var for Taylor vidste det ikke helt selv, men måske en form for medlidenhed.. måske en form for familie følelse? han anede det ikke. stille rystede han på hovedet og forlod værelset, hvorefter han lukkede døren efter sig. han lænede sig op af døren og tog sig lidt tid hovedet. han var jo ikke en ond person og han havde ikke lyst til at være ond ved Hoover, men han kunne bare ikke forstå hvad der skete. hoover gjorde e eller andet ved Taylor der fik ham til at reagere negativt lige i denne situation. et lille suk forlod hans læber, hvorefter han med rolige skridt gik ned af trappen og gik ud i natten


//Taylor er ude//

Hoover så efter sin bror, da han gik ud af døren, og først der gik det op for ham, at han ikke havde fået hans navn. Hvis han kom og stjal alle hans penge i løbet af natten, ville Hoover ikke engang kunne melde det. Mørkt hår, brune øjne... Det var der mange, der havde.
Han sukkede lavt ved tanken og fik også sine mørkebrune bukser og grå kappe, han blev fundet svøbt ind i som spæd, af. Han lagde sig ned, trak det varme tæppe over sig og faldt i søvn med sin alt for store skjorte på.

//Hoover ude af tråd//