en aften med rolig musik

"Ligemeget om du går, vil jeg følge dig." han løftede sit blik, fulgte Sora med det. "For det er hvad jeg er forudbestemt til at gøre."

Sora stoppede lige før han skulle til at tage fat i dørhåndtage og stirrede bare en i døren. der gik lidt tid før han vente sig om og så på Kyostu "og hvorfor skulle du det?.. hvorfor skulle du følge efter mig?" spurgte han små irriteret og havde ikke tænkt af det engle gen han kunne lugte kom fra en skytsengel.

Han sukkede. Det her ville gøre ondt, men åbenbart var det nødvendigt. For ikke at ødelægge sit tøj, tog han sin top af, lukkede øjnene, bed smerten i sig idet han foldede sine store, hvide vinger ud. Efter et par dybe vejrtrækninger kunne han ignorere den smule smerte der var tilbage, og han åbned igen øjnene, så over på Sora.

"... Fordi jeg er din skytsengel, Sora."

Sora stirrede lidt tid på det praktige store hvide vinger og rystede så stille på hovedet "okay så...hør det har jeg ikke brug for jeg er en stærk vampyr og jeg skal ikke bruge nogen til at beskytte mig så du finder bare en anden ik" sagde han og tog sig lidt til hovedet. han kunne slet ikke overskue denne situation. han vidste jo godt skytsengle ikke selv kunne vælge, men han kunne ikke tro på ham som vampyr skulle have en skytsengel.

"Hvis du kender bare det mindste til os, ved du godt vi ikke selv vælger." han rejste sig stille og roligt, foldede vingerne en smule sammen så kan kunne tage skridtene hen til Sora uden hans vinger væltede noget omkuld. "Og det lader til at guderne har bestemt jeg skal vogte over dig, Sora."

Sora sukkede stille og rystede stille på hovedet, lænede sig op af døren og tog sig til hovedet "ja ja jeg ved det... men jeg har ikke brug for det... " sagde han så og så op på Kyostu "men vil det så sige du vil forfølge mig fr nu af og resten af mit liv?" spurgte han så og så ikke ud som om han var tilfreds. det var han nu heller ikke. han nægtede at blive glad for at have en skytsengel for det havde han ikke bedt om.

Kyotsu gav et let nik. "Ja. Jeg ved godt det er en stor omvæltning, det er der for alle der får sig en skytsengel." han gav et svagt smil. "Hvordan det er for os, derimod... Det er en helt anden snak."

Sora så lidt tid på Kyostu "jeg håber virkelig dette er bedre for dig en for mig.. for ellers ender du med at gå ned ved at være min skytsengel" sagde han små irriteret "jeg har ikke tænkt mig at være venlig" tilføjede han så og så lidt væk.

Et svagt smil. "Lad mig blot sige at et ellers tomt liv bliver fuldendt så snart vi finder den vi er ment til at beskytte... Alt ændrer sig på et enkelt sekund." han gik stille hen mod sengen igen. "Min far var bekymret for at det aldrig ville ske for mig, før jeg tog afsted for de gode år siden... At mine gener var for svage. Men åbenbart ikke."

Sora sukkede stille "okay... jamen er da glad for du har det godt med det... nu kan din far så live stolt" sagde han små irriteret og så lidt vææk. han tænkte ikke rigtig over det kunne være hårdt sagt, men lige nu var han ikke ligefrem i godt humør og han havde ikke den store forståelse for denne engel.

"Men hvis jeg skal være ærlig, undrer det også mig hvorfor en vampyr skulle have brug for en skytsengel. Men det viser sig vel før eller senere."

Sora sukkede dybt og så ned i gulvet "jeg for ikke brug for din hjælp..slut" sagde han bestemt og satte sig hen på stolen. det så lidt ud som om han surmuled. hna var nu også ret så utilfreds med alt dette

"Guderne siger noget andet." han gav et let smil. "Hvem ved. Hvis ikke mine skytsengel gener kommer dig til gavn, gør min sirenesang måske."

"sirene... så det var derfor din stemme kunne blive så... tiltrækkende.. men endnu en grund til ikke at stole på dig.. hvem siger du ikke bare snyder mig lige nu og vil bruge din sang på mig?" snerrede han og så lidt væk igen. han vidste godt det ikke ville ske, for han kunne da godt mærke denne Kyostu talte sandt, men han havde bare ikke lyst til at skulle tro på det.

"Hvorfor skulle jeg snyde dig?" han fnøs let, og hans vinger baskede en smule i let fornærmelse. "Jeg har kun brugt min sirenesang til at tjene lidt flere penge end andre skjalde.Jeg har aldrig lokket nogen i fordærv."

Sora så lidt tid på Kyostu og sukkede "hmm... jeg kan bare ikke tag at jeg skal have en eller anden i nakken på mig som vil beskytte mig..." indrømmede han så og så lidt væk. hvad skulle han overhoved bruge en skytengel til? pludselig fik han en idé og så på englen med et skævt lusket smil "aha... en ting du kan gøre for mig...hvis jeg mangler blod og ikke kan finde et ordenlig bytte... kan du så tilbyde dit blod til mig?" sagde han så helt ligeud og smilte lusket til ham.

Han sukkede, og trak på skuldrene. "Hvis du synes det smager godt nok, så go ahead."

Sora sukkede da Kyostu bare var med på den, men rejste sig så op "okay... så lad os teste det" sagde han så små irriteret. han vidste engle blod smagte godt, men sirene blod anede han intet om og en blaning kunn han ikke sige noget om. han gik så hen til Kyostu og lagde armene over kors.

"Tror bare ikke du har så meget lyst til at drikke fra min hals." han skubbede sit hår til side, hvilket synliggjorde gæller, der var lukkede så længe han var over vand - grunden til han havde langt hår.

Sora skar ansigt da han så gællerne og så lidt væk "mmh... okay så dit håndled?" sagde han stadig irritabelt og rakte sin hånd frem, som henrydning til at han ville se hans håndled.

Han nikkede, og rakte sin hånd frem. "Tag for dig."

Sora så lidt på hans hånd og tænkte lige tingene igennem igen. han tog så fadt i hans hånd og træk den op til sig og tøvede ikke et sekundt med at trykke de spidse hvide tænder igennem den tynde hud. han tog en lille vejrtrækning igennem næsen og begyndte så at suge blodet i sig. smagen var meget speciel, ikke slemt, men heller ikke ligefrem det bedste. en lille stribe af blod løb ned fra hans mundvige og videre ned af hans hage og hals.

Kyotsu observerede ham nu engang bare stille, uden at fortrække så meget som en mine.

Sora sank det sidste blod og trak sine tænder ud. roligt tørte han blodet på hans hage, væk med sit ærme og så lidt tid på englen "ingen reaktion?..." sagde han roligt og gik tilbage og satte sig på stolen.

"Hvorfor skulle jeg? Det gør langt mere ondt med vingerne."